Nils Malmros

Nils Malmros blev som medicinstuderende i Århus fascineret af den franske nybølge-instruktør François Truffaut og lavede på amatørbasis med venner og bekendte som medvirkende En mærkelig kærlighed (1968). Debutfilmen blev kun vist få gange, men talentet var umiskendeligt i den næste film Lars Ole, 5.c (1973), som vandt en Bodil. Filmen handler om en århusiansk skoleklasse i 1950'erne med fokus på drenge og det sociale og seksuelle spil. I Drenge (1977, også Bodil-belønnet) viser Nils Malmros en drengs udvikling til mand – igen efter eget manuskript.

I 1989 – året efter at Nils Malmros blev færdiguddannet som læge – kom Århus by Night (1989), hvor han løfter det selvbiografiske op på et metaplan med en præcis og ironisk skildring af tilblivelsen af filmen Drenge og mødet mellem den uerfarne århusianske instruktør og det garvede københavnske filmhold.

Med Barbara (1997, Robert) efter Jørgen-Frantz Jacobsens roman prøvede Malmros for første og sidste gang kræfter med en filmatisering, det store episke format og et mere internationalt orienteret filmsprog. I 2002 vendte han tilbage til sit primære biografiske stof med At kende sandheden, der med udgangspunkt i Malmros' egen far, neurokirurgen Richard Malmros (1905-2000), skildrer en tidstypisk opstigningshistorie fra fattige kår til social succes.

I 2013 havde Malmros premiere på sin foreløbig sidste film Sorg og glæde, der i forlængelse af Kærlighedens smerte bevæger sig dybere ind i det personlige erfaringsrum. Filmen skildrer den virkelige historie om, hvordan Malmros' hustru i 1984 under en fødselspsykose slog deres ni måneder gamle datter ihjel.

• Kundskabens træ
• dansk film