Monica Zetterlund

Zetterlund deltog i en talentkonkurrence i 1956 i Stockholm (hvor hun blev nummer to) og optrådte som amatørsanger i hjembyen Hagfors og andre provinsbyer i Värmland. Hun blev opdaget af den danske orkesterleder Ib Glindemann, da han turnerede i Sverige i 1957, og han inviterede hende til København, hvor hun begyndte sin professionelle karriere. Det var i København, at hun havde sine første radiotransmissioner (med Glindemanns orkester) og pladeindspilninger.

På baggrund af succesen i Danmark fik hun et gennembrud i Sverige, hvor hun spillede i Stockholm med Arne Domnérus’ orkester. I de følgende par år turnerede hun med flere andre svenske bands og med Glindemanns orkester. I 1958 udgav hun den først plade i eget navn, Swedish Sensation med indspilninger af jazzstandards.

I vinteren 1960–1961 var Zetterlund på turne i USA. Den amerikanske underholdningsindustri tiltalte hende dog ikke, og med hjemkomsten til Sverige skete der et skift i Zetterlunds karriere. Hun skruede ned for turneaktiviteten og begyndte i stedet at optræde på teater, TV og film. Desuden tog hun skuespillerundervisning, bl.a. med træning i svensk sprog og diktion, og begyndte på opfordring af Beppe Wolgers (1928–1986) at synge på svensk. Zetterlund sang originalsange og viser på svensk, men et karakteristisk element i Zetterlunds virke var at omskrive amerikanske sangtekster til svensk. Wolgers skrev fx svensk tekst til jazzstandarden ”Walking My Baby Back Home” som ”Sakta vi gå genom stan”, der blev en af Zetterlunds signatursange.

Fra slutningen af 1960’erne og resten af livet udgav hun jævnligt indspilninger med både jazzsange og svenske viser, på både engelsk og svensk. Hendes jazzindspilninger er karakteriseret ved en enkel sangstil med subtil frasering og nedtonet klang. I sammenhæng med hendes svensksprogede repertoire, har dette ført nogle kritikere til at høre et særlig nordisk udtryk i Zetterlunds musik.

Især i 1960’erne var Monica Zetterlund en af de største stjerner i Sverige, hvor hun blev dækket flittigt af ugeblade og også var model i annoncer og reklamefilm. Ved siden af karrieren som jazzsanger udviklede Zetterlund en blomstrende karriere i svensk revy og teater, på TV i både underholdningsshows og serier, og på film. Hun samarbejdede med prominente svenske forfattere, producenter og instruktører som Beppe Wolgers, Hans ”Hasse” Alfredsson og Tage Danielsson (fx i Æblekrigen, 1971) og Povel Ramel. I 1963 var Zetterlund den svenske deltager i det Europæiske Melodi Grand Prix (hun endte på en delt sidsteplads med nul point). Zetterlunds største succes som dramatisk skuespiller var i Jan Troells filmatisering af Vilhelm Mobergs romaner Udvandrerne (1971) og Nybyggerne (1972).

Zetterlund døde under en brand i sin lejlighed i 2005.

I 2014 udkom en biopic, Monica Z (instrueret af Per Fly), som var en filmatisering af Zetterlunds liv med Edda Magnason (f. 1984) i titelrollen.

• jazz