Mogens Boisen var en dansk oversætter. Han var major og fra 1951 oberstløjtnant, og han var chef for Hærens Brevskole fra 1952 til 1968. Herefter helligede han sig fuldt ud hvervet som oversætter.
Mogens Boisens produktivitet var legendarisk. Blandt hans mere end 800 oversættelser fra engelsk, tysk, fransk, norsk og svensk er hovedværker som Herman Melvilles Moby-Dick (1955, amerikansk 1851), Thomas Manns Doktor Faustus (1957, tysk 1947) og André Malraux' Antimemoirer (1969, fransk Antimémoires, 1968). Desuden kan fremhæves Robert Musil, Manden uden egenskaber 1968–1971, Günter Grass, Bliktrommen, 1959 og Hermann Hesse, Glasperlespillet, 1973.
Når Boisen var bedst, kunne han som få finde præcise idiomatiske udtryk og rytme i sit sprog, og med nogle få undtagelser var han loyal mod forfatteren.
I selvbiografien Referat af et flerstrenget liv (1985) beretter Mogens Boisen muntert om sit liv i hæren såvel som om oversættervirksomheden. Han undlader dog at fortælle, at han i juni 1940 meldte sig ind i det danske nazistparti DNSAP, hvilket fremgår af Bovrup-kartoteket.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.