Mælkevejen er et omtrent cirkelformet lysende bånd, der strækker sig over hele nattehimlen. Den udgøres af et stort antal stjerner, der ikke kan skelnes fra hinanden med det blotte øje. Disse stjerner tilhører et langt større system, Mælkevejsgalaksen, der er den spiralgalakse, som Solsystemet befinder sig i

Faktaboks

Etymologi
Navnet Mælkevejen er oversat fra det latinske via lactea (via, 'vej' og lactea, 'mælk').

Lyssvage stjerner

Den italienske naturvidenskabsmand Galileo Galilei påviste i 1610, hvad flere tidligere astronomer havde formodet: at Mælkevejen består af et mylder af stjerner, der hver for sig er for lyssvage til at kunne skelnes med det blotte øje.

Det galaktiske centrum

Mælkevejens bånd brydes adskillige steder af mørke tåger (fx Kulsækken), som spærrer for stjernelyset; synsretningen mod det galaktiske centrum markeres af en forhøjet tæthed af stjerner og lysende tåger.

Mælkevejen i mytologien

Navnet Mælkevejen henviser til den græske myte, hvor gudinden Hera slynger drengebarnet Herakles fra sig i vrede, så hendes mælk sprøjter ud over himlen.

I det gamle Kina var Mælkevejen den himmelske flod. I flere andre kulturer ses den som de dødes vej til himlen.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig