Louns Kirke

Kirken er opført i den unggotiske periode på trods af dens traditionelle, romanske plan.

Teglstenene kom til Danmark i middelalderen. Det gav mulighed for, at man kunne bygge billigere og nemmere, og i den sene middelalder blev det i den nye, gotiske stil. Perioden havde stor byggeaktivitet, og man byggede typisk i brændt tegl, kaldet munkesten, som er lidt større end nutidige mursten. Den gotiske stil er kendetegnet ved dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og systemer af dekorative murnicher i form af blændinger, og særligt var der præference for høje spidsbuer.

Louns Kirke er bygget af munkesten og især indvendig af kampesten.

I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Norddørens hul er endnu i brug, mens syddørens er forsvundet.

Ingen af de oprindelige vinduer er i behold.

Formentlig i den sengotiske periode rev man kirkens vestlige gavl ned og forlængede den med et fag. Grundet forlængelsens murtykkelse er det foreslået, at forlængelsen egentlig er underdelen til et ufuldført tårn. Op ad forlængelsens gavl er der en klokkegalge.

På skibets nordside har man formentlig i første halvdel af 1900-tallet opført et våbenhus. Det er uden dekorative detaljer.

Kirken er i det indre hvidkalket, og kirkerummet bærer i høj grad præg af dets flade bjælkelofter.

I skibets østlige ende åbner triumfmuren sig i en let spidset korbue, som er en af hovedårsagerne til, at kirken kan dateres til den unggotiske periode.

Kirkens ældste genstand er en romansk døbefont af granit, der står i skibet foran korbuen. Dens kumme har glatte sider, og den står på en nyere, muret fod. Fonten har formentlig været bemalet.

Der er ligeledes bevaret et korbuekrucifiks fra den sengotiske periode omkring år 1500. Som navnet antyder hang det oprindeligt på dets traditionelle plads over korbuen.

Prædikestolen er et snedkerarbejde fra 1576, der i stil er fra den tidlige renæssance. Den har i hvert fag to rudeformede felter af lister.

Altertavlen fra omkring år 1600 har en arkitektonisk opbygning med store søjler, der om bunden er prydet af dekorative bælter. Over søjlerne er der en gesims med en stor trekantgavl. Mellem søjlerne og på gesimsen er der tekststykker, og centralt er en kopi af Carl Blochs maleri, Opstandelsen.

Kirkens bænke er nygotiske fra anden halvdel af 1800-tallet.