Leonid Pasternak var en russisk maler, uddannet i Odessa og i årene 1882-1885 på kunstakademiet i München, lærer ved Skolen for Malerkunst, Skulptur og Arkitektur i Moskva i perioden 1894-1921. Pasternak illustrerede flere af Lev Tolstojs værker og malede, inspireret af impressionismen, mange portrætter af ham foruden af R.M. Rilke, Pjotr Kropotkin, Sergej Rakhmaninov, Lenin, Einstein og sønnen, digteren Boris Pasternak. Fra 1921 til 1939 boede han i Berlin, derefter i Oxford.
Leonid Pasternak var far til forfatteren Boris Pasternak.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.