Leonardo da Vinci

Leonardo var født i den lille by Vinci nær Firenze. I årene 1470-1478 var han elev hos billedhuggeren og maleren Andrea del Verrocchio. Fra 1478 synes han at have været selvstændig kunstner i Firenze, hvor han bl.a. påbegyndte det aldrig færdiggjorte maleri Kongernes tilbedelse (1481-1482, Uffizierne, Firenze).

I perioden 1482-1499 arbejdede Leonardo i Milano for fyrst Ludovico Sforza (il Moro). I et præsentationsbrev til fyrsten nævnede Leonardo sine færdigheder som arkitekt, krigsingeniør og vandingeniør, billedhugger og maler. I Milano arbejdede han med ændring af vandløb, udtørring af vådområder, udvikling af krigsmaskiner og fæstningsanlæg. Studierne til en rytterstatue af Francesco Sforza, Ludovicos far, resulterede i en lermodel i fuld størrelse, 7 m høj; den indkøbte bronze blev imidlertid anvendt til støbning af kanoner i krigen mod franskmændene.

I disse år udførte Leonardo da Vinci nogle af sine betydeligste malerier: Madonna i grotten (1483-1486, Louvre; en senere gentagelse i National Gallery, London), Kvinden med hermelinen (1485-1490, Czartoryski-samlingen, Kraków) og vægmaleriet Den sidste nadver (1495-1498) i refektoriet i klostret Santa Maria delle Grazie i Milano. Billedrummet er bygget op som en illusionistisk udvidelse af spisesalen, og her sidder Jesus ved sit sidste måltid, omgivet af de tolv disciple. Han har netop udtalt: 'Sandelig siger jeg jer: En af jer vil forråde mig' (Matthæusevangeliet 26,22), og Leonardo har skildret de enkelte disciples reaktioner med en udtrykskraft – accentueret af kropsstillinger og håndbevægelser – der har gjort billedet til den mest berømte nadverfremstilling og et beundret hovedværk i malerkunsten. I nadverbilledet eksperimenterede Leonardo med farvernes bindemiddel, hvilket snart efter udførelsen delvist ødelagde billedet; talrige senere restaureringer har ikke kunnet råde bod på dette.

Leonardo begyndte i Milano sine systematiske studier af botanik, anatomi, matematik, optik, hydraulik og mekanik. Han redigerede dele af sin traktat om malerkunsten og begyndte på andre om arkitektur, anatomi og mekanik, og han arbejdede som konsulent i arkitektur, bl.a. ved opførelsen af domkirkens kuppel. Efter at Milano i 1499 var blevet erobret af franskmændene, tog han til Mantova, hvor han tegnede portrættet af Isabella d'Este, og til Venedig, hvor han tegnede forsvarsanlæg.

I årene 1500-1506 var Leonardo i Firenze, ansat af bystyret. I disse år malede han det berømte portræt Mona Lisa (1503-1507). Portrættypen i halv figur med begge hænder synlige var i begyndelsen af 1500-tallet en nyskabelse, som fik mange efterligninger. I 1900-tallet har talrige kunstnere skabt parafraser over billedet; særlig kendt er Marcel Duchamps version fra 1919 med overskæg.

Leonardo påbegyndte desuden Anna Selvtredje (begge billeder i Louvre) samt det store vægmaleri Slaget ved Anghiari til Palazzo Vecchio; farvetekniske eksperimenter bevirkede, at dette billede ikke kunne fuldføres, det blev senere overmalet og kendes kun fra en kopi. Leonardo planlagde i øvrigt en regulering af Arnoflodens løb, der ville have medført, at ærkefjenden Pisa mistede adgangen til havet.

I 1506 var Leonardo igen i Milano, protegeret af den franske konge Ludvig 12. Han dyrkede tekniske og videnskabelige studier, men måtte flygte i 1512, da Massimiliano Sforza vendte tilbage til Milano. Derefter opholdt han sig bl.a. i Rom, hvor han formodentlig malede sit sidste billede, Johannes Døberen (nu i Louvre).

I 1517 tog Leonardo imod den franske konge, Frans 1.s invitation til at slå sig ned i Frankrig, hvor han indtil sin død var "kongens udvalgte maler, arkitekt og mester i mekanik". Som bopæl fik han slottet Cloux nær Amboise. Han lavede skitser til et slot, som Frans 1. siden anvendte til dele af slottet i Chambord, og han udførte en række tegninger af voldsomme naturbegivenheder, syndfloden og verdens undergang.

Leonardos bevarede værk består kun af mellem 12 og 17 egenhændigt udførte malerier, heraf flere ufuldførte. Til gengæld er der bevaret talrige tegninger, der alle må betragtes som studietegninger, ikke som selvstændige værker. Blandt dem er mange skitser til rytterstatuen for Francesco Sforza og til et senere ryttermonument for feltherren Gian Giacomo Trivulzio (død i 1518) samt den berømte proportionsstudie af en mand, indskrevet i et kvadrat og en cirkel.

Der er også mange arkitekturstudier, ikke mindst til centralkirker, måske inspireret af Donato Bramante, der arbejdede i Milano og Rom i samme periode. De skriftlige værker omfatter ca. 3500 håndskrevne sider. De består dels af notesbøger, som han altid havde på sig til dagbogsoptegnelser, videnskabelige notater og skitser, dels af løse stykker papir med natur- og anatomistudier samt tegninger til bl.a. bygninger og mekaniske apparater med tekniske detaljer.

Leonardo udgav ikke selv sine videnskabelige arbejder; hans elev, Francesco Melzi (1493-ca. 1570), arvede materialet, men nåede kun at udgive traktaten om malerkunsten. Manuskripterne er nu spredt på museer i Europa. Især anatomien, fuglenes flugt og vandets bevægelser stod Leonardos hjerte nær. Hans anatomiske tegninger var en nyhed, antikken havde ikke nærmet sig naturen på så konkret en måde. På Museo Nazionale della Scienza e della Tecnica i Milano vises en række modeller udført efter hans tegninger, især omkring fuglenes flugt og menneskets muligheder for at flyve.