Lars Løkke Rasmussen

Lars Løkke Rasmussen, der blev cand.jur. i 1992, var i årene 1986-1989 landsformand for Venstres Ungdom og i perioden 1986-1997 medlem af Græsted-Gilleleje Kommunalbestyrelse. Fra 1998 til 2001 var han amtsborgmester i Frederiksborg Amtskommune. Han var medlem af Venstres hovedbestyrelse fra 1986 til 1990 og igen fra 1998 til 2019. I 1998 blev han næstformand for Venstre (under formand Anders Fogh Rasmussen).

I 2001 blev Lars Løkke Rasmussen indenrigs- og sundhedsminister i regeringen Anders Fogh Rasmussen. På denne post var han hovedarkitekten bag regeringens aftale med Dansk Folkeparti i 2004 om Strukturreformen af det danske kommunestyre. I perioden 2007-2009 var Lars Løkke Rasmussen finansminister.

Den 5. april 2009 overtog Lars Løkke Rasmussen statsministerposten, da Anders Fogh Rasmussen med virkning fra 1. august 2009 var blevet udnævnt til generalsekretær for NATO. Kort tid derefter blev Lars Løkke Rasmussen også valgt til formand for Venstre. Lars Løkke Rasmussen annoncerede i sin nytårstale 1.1.2011, at han ville reformere efterlønsordningen i retning af en næsten afskaffelse af den. Det samlede han flertal for, inden udskrivelsen af folketingsvalget i september 2011.

Efter folketingsvalget i september 2011 — hvor Venstre gik et mandat frem, og Lars Løkke Rasmussen opnåede flest personlige stemmer — mistede hans regering sit flertal, og i oktober trådte han tilbage som statsminister og blev afløst af Helle Thorning-Schmidt.

I 2012 stiftede Lars Løkke Rasmussen LøkkeFonden, der har som formål at støtte utilpassede drenge; den er uafhængig af Venstre.

Gennem årene er Lars Løkke Rasmussen flere gange blevet kritiseret for uorden i bilagene, når han fik refunderet udgifter. I hans tid som finansminister kom der offentlig kritik af bilagssager tilbage fra hans tid som amtsborgmester. Efter revisorundersøgelser af sagerne tilbagebetalte Lars Løkke Rasmussen en række af udgifterne. De såkaldte bilagssager fortsatte imidlertid og førte til flere kriser i Løkke Rasmussens politiske liv. I 2014 kom det frem, at partiet Venstre havde betalt bl.a. tøj for Lars Løkke Rasmussen. Sagen var medvirkende til, at der i juni 2014 blev afholdt et ekstraordinært hovedbestyrelsesmøde i Venstre, hvor store dele af især det jyske Venstre ønskede at skifte partiformand til Kristian Jensen. Lars Løkke Rasmussen reddede imidlertid sit politiske liv ved at overbevise hovedbestyrelsen og Kristian Jensen om, at det tjente Venstre og Kristian Jensen bedre, at Løkke Rasmussen forblev formand, og Kristian Jensen blev næstformand i et tæt parløb med Løkke Rasmussen.

Efter folketingsvalget i 2015 dannede Lars Løkke Rasmussen en ren Venstreregering, der imidlertid fik meget vanskelige arbejdsvilkår i Folketinget, fordi regeringens parlamentariske grundlag lå i intern strid, hvor særlig Liberal Alliance og Dansk Folkeparti med modsatrettede krav fastlåste regeringen politisk. I november 2016 prøvede Løkke Rasmussen at løse den politiske krise ved at danne en treparti-regering med Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti. Denne manøvre reddede nok Lars Løkke Rasmussen som statsminister og Venstres position som regeringsparti, men regeringen havde fortsat svært ved at fremlægge og få vedtaget sammenhængende politik på grund af intern uenighed i det flertal med Dansk Folkeparti, der bar regeringen.

Op til folketingsvalget i juni 2019 overraskede Lars Løkke Rasmussen ikke blot offentligheden, men også regeringspartnerne og sit eget parti, inklusive næstformand Kristian Jensen, ved at foreslå dannelsen af en koalitionsregering mellem Venstre og Socialdemokratiet. Det skete ved et pressemøde den 16. maj i forbindelse med udgivelsen af bogen Befrielsens øjeblik. Sigtet var ifølge Løkke Rasmussen at holde yderfløjene uden for indflydelse. Venstre fik et godt valg, men der var flertal for at danne en socialdemokratisk ledet regering.

Intern strid i Venstre forårsaget af tabet af regeringsmagten, Løkke Rasmussens enerådighed i valgkampen og det dårligt fungerende samarbejde med Kristian Jensen førte til, at Venstre i en dramatisk proces, der strakte sig over flere uger, tvang sin formand til at trække sig ved et hovedbestyrelsesmøde den 31. august 2019. I stedet valgtes Jakob Ellemann-Jensen til formand ved et ekstraordinært landsmøde den 21. september.

Efter længere tids uenighed om den politiske linje meldte Lars Løkke Rasmussen sig den 1. januar 2021 ud af Venstre.

Som løsgænger startede Lars Løkke debatforummet Det politiske mødested. I juni 2021 offentliggjorde han planen om et nyt parti – Moderaterne. Allerede i september samme år havde partiet tilstrækkeligt mange godkendte vælgererklæringer til at blive opstillingsberettiget. Partiet har bogstavet M.

Moderaterne er et reformvenligt midterparti. Som partiformand har Lars Løkke Rasmussen talt for et bredt samarbejde hen over midten, men op til folketingsvalget den 1. november 2022 afvist at pege på en statsministerkandidat. Ved meningsmålinger i oktober 2022 havde den borgerlige blok ikke flertal uden Moderaternes mandater.

Lars Løkke Rasmussen er bredt anerkendt som en af sin generations dygtigste politikere med en dyb indsigt i såvel den offentlige som den private sektor. Han kommunikerer ligefremt med befolkningen, har en veludviklet parlamentarisk forståelse og viste sig i en lang række sammenhænge kompetent og manøvredygtig som fagminister og statsminister. På grund af de mange pludselige skift i den politiske linje er han dog blevet kritiseret for mere at være en pragmatisk politisk overlever end en statsmand med en klar overordnet vision.

Lars Løkke Rasmussen har skrevet bøgerne Foreningshåndbogen (1994) og Hvis jeg bli'r gammel (1997). Derudover har han medvirket til bl.a. Løkkeland — Lars Løkke Rasmussens Danmark (2006) og Befrielsens øjeblik — samtaler med Lars Løkke Rasmussen (2019), begge skrevet af journalist Kirsten Jacobsen på baggrund af samtaler med ham. Endvidere har han skrevet bogen Om de fleste og det meste — Erindringsglimt (2020).

• folketingsvalg 2022
• Moderaterne
• statsministre i Danmark
• udenrigsministre i Danmark
• Venstre