Faktaboks

Konstantin 2.

Flavius Claudius Constantinus

Født
316, Arelate, det nuværende Arles i Frankrig
Død
29. april 340, Aquileia, Italien

Konstantin 2. var romersk kejser fra 317 til 340. Han ar søn af Konstantin 1. den Store og blev i 317 udnævnt til medregent (cæsar). Efter faderens død i 337 blev han suveræn kejser (augustus) med de vestligste provinser – Gallien, Spanien og Britannien som magtområde. Brødrene Constans og Constantius 2. blev tildelt henholdsvis den centrale rigsdel (Italien, Illyrien og Africa) og den østlige (Grækenland, Thrakien, de asiatiske provinser og Egypten).

Konstantin 2. faldt ved Aquileia under et angreb på Constans' rigsdel (Italien, Illyrien og Africa); Constans overtog derefter hele den vestlige del af Romerriget, der nu var delt i to.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig