Konrad Grebel, ca. 1498-1526, schweizisk døber. I 1520'ernes begyndelse hørte han til reformatoren Zwinglis tilhængere i Zürich, men voksende teologiske uoverensstemmelser førte i 1523 til et brud. Bruddet blev helt åbenbart i to breve til Thomas Müntzer fra september 1524, som dog formentlig aldrig blev sendt. De bevarede originaler viser tydeligt, at gruppen omkring Grebel ønskede langt mere end det, Zwingli med støtte fra rådet i Zürich ville. Bruddet var ulægeligt. Blandt bevægelsens første ledere var flere involveret i antiklerikale opgør med både romerkirken og Zwingli og i opstandene i 1525 (af nogle stadig kaldt "Den Tyske Bondekrig"). Efter den første troendedåb i januar 1525 fremstod Felix Mantz (ca. 1500-27), der i 1527 som den første døber blev henrettet, og Grebel som de ledende skikkelser i Zürichs døberbevægelse, der med det definitive brud med Zwingli og den efterfølgende afvisning af øvrighedernes legitimitet efter Grebels død endte med radikale evangeliske krav, som i 1527 blev formuleret i "Schleitheimer Bekendelsen". Heri krævede døberne total afsondring fra den omgivende verden, nej til edsaflæggelse, militærtjeneste og til at beklæde nogen form for offentligt embede. De fordringer var så vidtgående, at de sammen med kravet om troendedåb betød en total afvisning af den bestående samfundsorden. Derfor måtte bevægelsen, der blev udsat for brutal forfølgelse, snart efter gå under jorden. Grebel var da død af pest i 1526.