Kajaani er en finsk by i Kainuu (svensk: Kajanaland) med 36.513 indbyggere (2023).

Faktaboks

Også kendt som

svensk Kajana

Byen er grundlagt i 1652 ved borgen og gennemløbes af Kajaaninjoki (svensk: Kajana älv) med to af byens tre kraftværker, som forbinder elvsystemet i øst via Nuasjärvi med Oulujärvi (svensk: Uleträsk). Det meste af byen blev ødelagt ved et russisk angreb i 1712.

Fæstningsruinen Kajaneborg

Fæstningen (finsk: Kajaanin linna) blev opført i årene 1605-1619 af kong Karl 9. på en holm midt i elven. Fæstningen, der minder om en borg fra middelalderen, havde en rektangulær ringmur med runde kanontårne. Den anvendtes som forvisningssted for farlige forbrydere. Bl.a. sad historikeren Johannes Messenius her som fange fra 1616 til 1636, dømt for landsforræderi og katolicisme, og siden Lars Vivallius (1634 til 1641). Fæstningen blev ombygget til residens for lensmanden 1661-1666, men har siden det russiske angreb stået hen som ruin.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig