Københavns arkitektur

De store brande i 1700-tallet og englændernes terrorbombardement i 1807 har ryddet så mange af byens gamle bygninger, at København kun kan opvise meget få huse, der er opført før 1600-tallet.

Det ældste verdslige eksempel er Konsistoriebygningen i Universitetets gård ved Frue Plads, som er den sidste rest af Roskildebispens københavnerresidens, opført ca. 1420.

Ældre er dog Helligåndskirken, der oprindelig hidrører fra 1300-tallet. Fra samme tid som Konsistoriebygningen er den siden meget ombyggede Sankt Petri Kirke.

Fra det sene 1400-tallet stammer Helligåndshuset, der udgør vestfløjen af et tidligere kloster. Store dele af gadenettet går tilbage til middelalderen. Endnu mens Absalon levede, blev byens centrum flyttet mod øst, og opførelsen af Vor Frue Kirke indledtes omkring 1200.

I løbet af 1500- og 1600-tallet ændredes flere af byens kirker. Det endnu stående tårn (1582-1591) fra Nikolaj Kirke repræsenterer den tidlige renæssance.

Fra højrenæssancen er der bevaret enkelte borgerhuse inden for middelalderbyens område, fx borgmester Matthias Hansens Gård på Amagertorv (1616) og Magstræde 17-19 (ca. 1640).

København er rig på store, offentlige bygninger fra Christian 4.s tid.

Efter branden i 1728 blev byen genopbygget. Begrebet ildebrandshus skriver sig fra disse år. Typen blev et grundmuret længehus med gavlkvist, og det blev tegnet af J.C. Krieger, men kendes fra slutningen af 1600-tallet.

I 1731 nedrev Christian 6. det gamle forbyggede Københavns Slot og lod Elias David Häusser indlede opførelsen af Christiansborg Slot. Ridebaneanlægget blev skånet ved slotsbrandene i 1794 og 1884.

Over for slottet opførte Nicolai Eigtved Prinsens Palæ (1743-1744), som i dag huser Nationalmuseet.

Nordøst for den gamle by anlagdes fra 1749 bydelen Frederiksstaden i fransk-saksisk rokokostil. Det blev Nicolai Eigtved, der gav tegning til både borgerhuse og de fire adelspalæer, der efter slotsbranden i 1794 dannede den kongelige residens Amalienborg, idet Kolonnaden forbandt to af palæerne.

Den opførtes af C.F. Harsdorff, der 1779-1780 byggede sit eget hus på Kongens Nytorv som mønster for fremtidens borgerhuse. Efter byens brand i 1795 blev typerne almindelige; for at lette brandsprøjternes manøvrering i den snævre by blev det obligatorisk at "brække" bygningernes hjørner. Harsdorffs elev C.F. Hansen indkaldtes efter lærerens død i 1799 til København for at lede genopførelsen af Christiansborg Slot og Råd- og Domhuset (1805-1815) på Nytorv.

Efter bombardementet i 1807 fik C.F. Hansen opgaven at genopbygge Vor Frue Kirke. Skønt slotsbranden 1884 ødelagde Christiansborg, står Slotskirken stadig restaureret efter en brand i 1992 som et eksempel på C.F. Hansens romersk inspirerede klassicisme; resten af slottet nyopførtes 1906-28 af Thorvald Jørgensen. Store partier af byens centrum præges i øvrigt af borgerhuse fra 1800-tallets første tre årtier.

Gottlieb Bindesbøll demonstrerede tidens nye viden om den polykrome antikke arkitektur med Thorvaldsens Museum (1839-1848). Som et praktisk resultat af koleraepidemien i 1853 opførte han fra 1854 Lægeforeningens Boliger (Brumleby) med luft og plads omkring længerne.

Efter byportenes nedlæggelse og voldenes sløjfning udbyggedes voldterrænet og "broerne" eksplosivt i løbet af 1800-tallets anden halvdel. Et af de første byggerier mellem voldene og søerne blev Christian Hansens Kommunehospital (1859-1863).

Flådens gamle område blev til boligkvarteret Gammelholm, hvis facade mod Kongens Nytorv udgøres af Det Kgl. Teater, opført 1872-1874 af Vilhelm Dahlerup og Ove Petersen.

I Frederiksstaden fuldførte Ferdinand Meldahl Frederikskirken (Marmorkirken) i renæssancestil (1874-1894). I 1890'erne skød nye museumsbygninger op, fx Statens Museum for Kunst (1888-1895) af Vilhelm Dahlerup og Georg Møller samt Glyptoteket (1890-1892) også af Dahlerup.

Byens centrum flyttedes mod vest med opførelsen af Martin Nyrops rådhus, der blev indviet i 1905. Den italiensk-inspirerede bygning blev slutstenen på nationalromantikken, der afløstes af en nyklassicisme, affødt af den heftige strid om brygger Carl Jacobsens tilbud om at føje et barokspir til Vor Frue Kirkes tårn.

Et slående eksempel på denne klassicismes kompromisløshed er Politigården, opført fra 1918 af Hack Kampmann, Aage Rafn mfl. Ganske anderledes i sin forankring i dansk kirketradition er P.V. Jensen-Klints Grundtvigskirke på Bispebjerg (1921-1940); sønnen Kaare Klint ombyggede sammen med andre Frederiks Hospital fra 1700-tallet til Kunstindustrimuseet (1921-1926).

Omkring 1930 gjorde funktionalismen sit indtog i København med Edvard Thomsens "Lagkagehus" på Christianshavns Torv (1928-1934). I Klampenborg opførte Arne Jacobsen i 1930'erne Bellevue Strandbad, boligbebyggelsen Bellavista og Bellevue Teatret i den hvide funkisstil, mens Vilhelm Lauritzen byggede Kastrup Lufthavn (1937-1939) og Radiohuset (1937-1941).

Skolebyggeriet florerede i disse år; et fremtrædende eksempel er Skolen ved Sundet (1937) af Kaj Gottlob.

I efterkrigsårene opførtes det nye boligområde på Bellahøj med moderne punkthuse, og Arne Jacobsen byggede byens første "amerikanske skyskraber", SAS Royal Hotel (1956-1961).

I 1960'erne og 1970'erne udbyggedes Storkøbenhavn efter Fingerplanen med en række store boligbyggerier, bl.a. Høje Gladsaxe fra 1960'erne af Hoff & Windinge mfl. Det offentlige byggeri i 1970'erne og 1980'erne har været omfattende.

Det indbefattede mange kirker i de yderkøbenhavnske områder, således Inger og Johannes Exners Islev Kirke (1968-1969) og Vangede Kirke (1974-1976) af J.O. von Spreckelsen.

På Christianshavn opførte Halldor Gunnløgsson og Jørn Nielsen Udenrigsministeriet (1977-1980), overfor på Gammelholm føjede Arne Jacobsen den nye Nationalbank til (opført 1965-1978), og på Frederiksberg byggede Henning Larsen Handelshøjskolen med den tilstødende boligbebyggelse Dalgas Have (1985-1991).

Som eksempler på de seneste års byggeri kan nævnes Arkitekternes Hus i Strandgade af Nielsen, Nielsen & Nielsen (1996) og udvidelsen af Det Kongelige Bibliotek (1997-1998) af Schmidt, Hammer & Lassen.

Byggeriet omkring 2000 er i København særlig koncentreret omkring havnen. I nord ved Kalkbrænderihavnen opførte Jørn Utzons tegnestue i 1987 Paustians Møbelhus, der har fået naboskab af en sejlklub (1999) og domicilet for Arbejdsgiverforeningen for Handel, Transport og Service (2000).

I området ved Christianskirken på Christianshavn opførtes 1997-1999 hovedsædet for Unibank (Nordea). De fleste nybygninger ved havnen er firmadomiciler, så der er indtil videre blevet meget lidt plads til boliger som fx Schmidt, Hammer & Lassens boligbebyggelse Capella Kaj på India Kaj (1999).

Imellem Holmen og Frederiksstaden indviedes 2005 Det Kongelige Teaters nye operabygning Operaen i akse med Amalienborg og Marmorkirken. Skråt overfor ved Kvæsthusbroen åbnede i 2008 teatrets nye skuespilhus, tegnet af Boje Lundgaard og Lene Tranberg.

Syd for Langebro er der ved Kalvebod Brygge opført det store butikscenter Fisketorvet (2000), et hotel og flere kontorbygninger, bl.a. Nykredits hovedsæde (1998-2001) ved Schmidt, Hammer & Lassen. Bydelen Havneholmen bag Fisketorvet blev påbegyndt af Københavns Havn i 2005 og rummer eksklusive boliger.

Ved Havneholmen indviedes i 2006 en svingbro over havnen til Islands Brygge, beregnet til fodgængere og cyklister. Bygningernes voldsomme dimensioner på dette sted og den omstændighed, at en overordnet byplan synes at mangle, efterlader et uklart bybillede.

Den nye bydel Ørestad er siden 1990'erne anlagt på Amager. Grønne åndehuller og kanaler medvirker sammen med vekslende bebyggelser til at skabe en by, hvor den menneskelige skala er dominerende. Mod nord, nærmest Njalsgade, færdiggjordes første etape af et nyt byggeri for Det Kgl. Bibliotek i 1997.

I 2002 blev første etape af udbygningen af Københavns Universitet Amager taget i brug (se KUA). Danmarks Radios nye koncerthus i DR Byen tegnet af den franske arkitekt Jean Nouvel blev taget i brug 2008.

• Københavns museer
• København generelt