Jytte Abildstrøm

Efter studentereksamen i 1952 kom den unge Jytte Abildstrøm på det praktisk-sociale kursus for unge kvinder, Mariaforbundet. Planen var, at hun skulle på Handelshøjskolen for at læse til tresproglig korrespondent. Det, der på papiret tegnede til en snorlige karriereplan, tog dog et helt afgørende og livsforandrende sving, da Abildstrøm, mens hun gik på Mariaforbundet, søgte ind ved Studenterrevyen og blev optaget sammen med forfatteren Klaus Rifbjerg og skuespilleren Kirsten Walther.

Abildstrøms anderledes crazy, men uomtvistelige talent førte hende snart videre. Selv om hun gennemførte sin korrespondentuddannelse og også fik arbejde indenfor sit fag, så trak teatret mere. I 1957 fik hun sin professionelle debut som revyskuespiller i Carmen Jensen på ABC Teatret.

Herfra gik det stærkt i revy- og komediegenren. Abildstrøm medvirkede i flere af landets største revyer, heriblandt Cirkusrevyen, hvor hun blandt andet gjorde sig bemærket som Jytte de Framboise, der optrådte med et omvendt stripteasenummer.

Undervejs søgte hun ind på Det Kongelige Teaters elevskole, men uden held. Den manglende uddannelse betød dog intet for efterspørgslen på den unge skuespillers talent. Hendes crazykomiske, næsten groteske stil, og utrolige måder at bruge sin langlemmede krop på, vakte opsigt og latter. Det var især noget, revyerne havde bud efter, men også den nyoprettede Børne- og Ungdomsafdeling i Danmarks Radio så potentialet i skuespillerinden.

Som enlig mor med et meget løst forhold til børneopdragelse i Jytte Hauch-Fausbølls (1923-1988) serie om Sonja fra Saxogade (1968-1969) blev Abildstrøm for alvor kendt. Hendes blonderede Norma, der flirter sig gennem det, der ellers har potentiale til at være en ret gråmeleret tilværelse, er blevet nærmest en kultfigur. Det samme kan man sige om hendes rolle i Steen Rasmussen og Michael Wikkes film Flyvende farmor (2001).

I slutningen af 1960'erne trådte en ung generation af skuespillere med særlig sans for det komiske vanvid samtidig mere tydeligt frem. De passede ikke rigtig ind i hverken tidens meget politiske gruppeteater, der gerne brugte revygenren til deres budskaber, men ville samtidig også noget andet med komikken end det, man præsenterede på de store morskabsteatre og revyer.

Jytte Abildstrøm blev en slags samlende figur for en del af dem. Med forestillingerne Elverstøj på Comediehuset i 1967 og Kameldamen i Bristol Music Center fik hun samlet en kreds af ligesindede kolleger med sans for det gakkede og legende i komikken. En af dem, skuespilleren Jesper Klein, foreslog hende i 1970, at de skulle spille Peter Fristrups (1854-1931) gamle parodifarce Svend, Knud og Valdemar. Under Abildstrøms ledelse lejede de sig ind på det lille frederiksbergske teater Riddersalen. Forestillingen blev en eksplosion af den mest vanvittige, løsslupne komik. Publikum og anmeldere jublede, og Jytte Abildstrøms lejekontrakt på tre måneder blev til 40 år på teatret, som hun omdøbte til Jytte Abildstrøms Teater.

I årene op til lejen af Riddersalen havde Jytte Abildstrøm mere og mere delt sit arbejdsliv ligeligt mellem komedierne og dukketeater for børn.

Under et besøg i London i 1962 havde Abildstrøm for alvor opdaget det klassiske Mester Jakel, oprindeligt Punch and Judy, teater. Med hjem i kufferten havde hun derfor en masse bøger og en opskrift på, hvordan man bygger et dukketeater. I starten var det hendes sønner, Lars og Peter Mygind, der fik glæde af mors evner, men i 1964 fik hun næringsbrev til at spille dukketeater. Hun spillede mere end 100 forestillinger om året på turné landet rundt, og fik fra 1968 også offentlig støtte.

Da Abildstrøm i 1970 lejede sig ind i Riddersalen blev dette teater hendes base for både de humoristiske venner og for et mere og mere betydningsfuldt og markant børneteater. Riddersalens repertoire rakte bredt ud i de år, og fantasien satte ingen grænser for, hvad der lod sig gøre på det lille teater. Filosofien bag var, har hun fortalt i et interview med Politiken, at skabe forestillinger med humor, "som har empatien og medfølelsen med, så man har kræfter, når man går ud af bygningen".

Hendes teater var ledet med stærke, personlige værdier som respekt for hinanden, for naturen og fantasien. Ligesom hun altid holdt meget stærkt fast i, at det var den venlige, glade humor, teatret skulle dyrke og ikke den mere skarpe og ind imellem ondskabsfulde satire.

Men hun var også en mere uortodoks teaterleder end de fleste andre. For eksempel har politikere og embedsmænd oplevet hende trække harmonikaen frem til et møde om teatrets fremtid eller kulturpolitik.

En væsentlig del af filosofien bag Riddersalen var fællesskab. Igennem alle årene på teatret omgav Jytte Abildstrøm sig med en fast kerne af medarbejdere. I de tidlige år var det bl.a. forfatteren Elsa Gress, scenografen Jean Voigt og skuespilleren og sangeren Daimi Gentle. Sidstnævnte spillede Jytte Abildstrøm sammen med i et utal af forestillinger. Ligesom de begge var frontfigurer i den genskabelse af orkestret 14 Red Ladies, som lektor Inge Bruland (1936-2016) satte i værk i forbindelse med Kulturbyåret 1996. Jytte Abildstrøm var dirigent og frontfigur, mens Daimi var solist.

I mere end 30 år markerede Jytte Abildstrøm sig som en dybt engageret klimaaktivist. Hun talte om økologi, bæredygtighed og om at passe på naturen med flammeskrift og på en måde, man ikke var vant til tidligere.

Da hun arvede en kolonihave i Vanløse, førte hun sine eksperimenter og tanker om bæredygtig levevis konkret ud i livet. Og bag Riddersalen fik hun opført et byøkologisk hus, der også fungerede som eksperimentarium og undervisningscenter for skolebørn.

Jytte Abildstrøm modtog en lang række priser. I 1995 blev hun tildelt Statens Kunstfonds hædersydelse, og hun modtog Karen Marie Thorsens Legat i 1999, Teaterpokalen og Wilhelm Hansen Fondens Hæderspris i 2003. I 2004 blev hun Årets Æreskunstner, og i 2010 blev hun tildelt Bikubens Hæderspris. En pris hun kvitterede for ved at give et nummer på sav – og væltede det festklædte publikum omkuld af begejstring.

I sommeren 2024 fik hun også publikumsprisen Årets Teaterflise og ligger nu i fortovet på Frederiksberg Allé – ikke langt fra det teater, hun viede størstedelen af sit aktive arbejdsliv.

Jytte Abildstrøm var ridder af Dannebrogordenen.

• børneteater
• revy i Danmark
• Riddersalen

• Riddersalens hjemmeside