Jules Simon, 1814-1896, fransk politiker, professor i filosofi på Sorbonne 1839-51. Simon var deputeret fra 1848 og tilhørte under kejserdømmet den republikanske opposition. Han blev undervisningsminister i Den Nationale Forsvarsregering i september 1870 og fortsatte i Thiers' regering indtil 1873. I 1875 blev han senator og i december 1876 regeringsleder under præsident Mac-Mahon. Dennes afskedigelse af ham i maj 1877 imod Deputeretkammerets vilje førte til en principiel konflikt, der endte med Kammerets sejr over præsidenten. Som moderat republikaner bekæmpede Simon boulangismen i 1880'erne. Han efterlod sig flere bind erindringer.
Forstå aktuelle begivenheder

Krigen i Ukraine
Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion af landet den 24. februar 2022. Baggrunden for krigen var Ukraine-konflikten, der havde stået på siden 2013.

Mellemøsten i krig
Få overblik over vigtige personer, begivenheder, krige og konflikter i Mellemøsten lige nu.

Kernevåben
Kernevåben er masseødelæggelsesvåben bestående af en kerneladning og et fremføringsmiddel. Kernevåben indgår i overvejelserne om et fælleseuropæisk forsvarssamarbejde.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.