Judas fra Galilæa

Judas fra Galilæa var leder af et jødisk oprør mod romerne i år 6 e.Kr. i forbindelse med den folketælling under Quirinius, der omtales i Lukasevangeliet 2,2. Trods evangeliets ordlyd gjaldt folketællingen ikke hele verden, men alene områderne Samaria, Judæa og Idumæa, som i det år blev frataget Herodes den Stores søn Arkelaos og kom under direkte romersk forvaltning.

Judas' navn kendes fra Apostlenes Gerninger, 5,37 og især fra den jødiske historieskriver Josefus, der et sted omtaler ham som Judas Galilæeren og et andet sted som Judas fra Gamala (i Golanbjergene). Med denne Judas dannedes der i Palæstina en gruppering, der øvede aktiv modstand mod den romerske besættelse, og som siden fik navnet zeloter og blev en hovedkraft i oprøret mod romerne i 66-70 e.Kr.