Jūrmala er et feriebyområde i Letland 30 km vest for Riga ved Rigabugtens sandstrande med sommerhuse, feriehoteller og sanatorier; 55.124 indbyggere (2017).
Faktaboks
- Etymologi
-
Jūrmala betyder ‘strand’ på lettisk.
- Også kendt som
-
Riga-Strand, byens tyske navn; tidligere også tilsvarende på lettisk Rīgas Jūrmala
Flere stærkt forurenede floder munder ud i den lavvandede bugt, og badning blev frarådet i en periode. Omfattende miljøinvesteringer (bl.a. rensningsanlæg i Riga 1991) og en række tunge industrivirksomheders lukning eller stærkt nedsatte aktivitet har forbedret vandkvaliteten og dermed skabt mulighed for turisternes tilbagevenden.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.