Henrik Harpestreng

Faktaboks

Henrik Harpestreng

Død: 1244, Roskilde

Henrik Harpestreng var en dansk middelalderlæge og kannik i Roskilde, muligvis var han læge for kong Erik Plovpenning. Han regnes som Nordens første medicinske forfatter og en af de første repræsentanter for dansk og skandinavisk naturvidenskab. I lidt ældre historisk litteratur betegnes han ofte som "Danmarks første læge".

Livsforløb

Henrik Harpestrengs fødeår kendes ikke. Man ved, at han døde i 1244 i Roskilde, men man ved intet om hans barndom, opvækst eller familiære baggrund. Man ved, at han arbejdede som kannik ved Domkirken i Roskilde, og at han var lægekyndig. Med stor sandsynlighed tilegnede han sig viden om tidens lægevidenskab og lægeurter, efter at han havde opholdt sig i udlandet. Salernoskolen i Syditalien og Orleans er mulige opholdssteder. En enkelt fransk kilde fra 1181 nævner en dansk læge og astrolog ved navn Henry, der praktiserede i Orleans.

Indholdet i Henrik Harpestrengs urtebog bærer præg af Salernoskolens lærdom, og flere passager kan være afskrift eller citater fra bøger, der er skrevet af forfattere, der var tilknyttet skolen. Han kan også have tilegnet sig viden i Danmark, hvor klostermedicinen var begyndt at slå rod i 1200-tallet. I danske kilder, der er fra tiden omkring år 1500, kaldes han "Kong Eriks læge". Da Erik Plovpenning blev konge i 1241, har nogle historikere tolket det som et vidnesbyrd om, at han flere gange har tilset Erik Plovpenning og måske har været hans livlæge.

Forfatterskab

*Inula Helenium* på dansk kendt som Lægealantrod eller Ålandsrod er blandt de lægurter, der omtales i Harpestrengs urtebog. Den blev brugt til behandling af lårsmerter, forstoppelse, vandladningsbesvær og dæmpning af "kødets lyst". Rødderne kunne anvendes i behandling af hoste, hvis de blev stødt og blandet med honning. Hvis rødderne spises, skulle det virke beroligende, og blandes planten med øl eller vin, så "renser den stemmen og klarer øjnene".

Ålandsrod

Af Walther Müller/Wellcome Collection.

Licens: Materialet er fri af ophavsret

Harpestrengs forfatterskab er delvist omgivet af mystik. Han menes dog med stor sikkerhed at være forfatter til en urtebog (herbarium) og en bog om laksativer (afføringsmidler), der begge er skrevet på latin. Det er almindeligt antaget, at hans urtebog er en slags oversigtsværk baseret på afskrift af andres værker. Urtebogen Liber herbarum, fik stor udbredelse i det meste af Norden i samtiden og helt op til 1900-tallet. Bogen om laksativer, De simplicibus medicinis laxativis, som han muligvis selv har skrevet, er mindre kendt. Han er tidligere blevet anset for også at være ophavsmand til en stenbog (lapidarium), men det er nu almindeligt antaget, at den bog har en anden forfatter.

Urtebogen

Urtebogen er ikke noget originalt værk, men en opsummering af tidens viden. Den rummer en lang liste med urtenavne, der alle gennemgås systematisk med hensyn til kendetegn, virkning og anvendelsesmuligheder. Derudover har bogen to mindre appendikser vedrørende henholdsvis åreladning og kopsætning. Set ud fra et dansk medicinhistorisk synspunkt er bogen imidlertid meget interessant og betydningsfuld, da det er Danmarks ældste lægebog og medicinske publikation.

Urtebogens plads i medicinhistorien

Urtebogen er et klassisk eksempel på en tankegang, der afspejler middelalderens klostermedicin. Humoralpatologien er det teoretiske fundament. Sundhed og sygdom forstås som resultatet af ændringer i blandingsforholdet mellem de fire legemsvæsker: blod, slim, gul og sort galde. Væskerne har forskellige egenskaber og kan være kolde og varme, fugtige og tørre. Blod er en fugtig og varm væske, gul galde er varm og tør, sort galde er kold og tør, og slimen er fugtig og kold. Ligeledes har væskerne forskellig smagskvalitet. Blod er sødt, slim er salt, gul galde er bitter og sort galde er sur. Det korresponderer med planters egenskaber. De kan ligeledes have forskellig temperatur, konsistens og smag og på den måde fungere som modgift til overskud af en væske.

Valget af plante har beroet på anbefalinger hos oldtidens forfattere, munkenes egne erfaringer, viden hentet fra folkemedicinen, og om planten kunne indsamles i lokalområdet eller den skulle importeres og dyrkes i klosterets have. Plantematerialet kunne anvendes i både frisk og bearbejdet tilstand og medicin kunne fremstilles i form af:

Afkog
Udtræk
Plaster
Røgning
Grød

Danmarks første læge

Betegnelsen "Danmarks første læge" er noget misvisende. For det første er det sandsynligt, at der på Harpestrengs tid har været andre munke og præster med en form for lægelig uddannelse. Vi har bare ingen skriftlige kilder, der omtaler dem ved navns nævnelse. For det andet må man huske på, at Harpestreng også var kannik og at det formentlig var hans hovedbeskæftigelse. Derudover må man tage med i overvejelserne, at datidens lægebegreb befandt sig fjernt fra nutidens definitioner.

Eftermæle og mindesmærker

Der findes ingen materielle levn efter Henrik Harpestreng. Der findes gadenavne og andre stednavne forskellige steder i Danmark, der bevarer mindet om navnet. I Sagnlandet Lejre er anlagt en have, hvor planterne fra Henrik Harpestrengs urtebog dyrkes. Han har desuden været en del af inspirationen for mange andre urtehaver og klostermedicinske museumshaver i Danmark.

Læs mere i Lex

urtebog

Eksterne links

hjemmeside for Henrik Harpestrengs Have

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Læger 1200-1700

Jesper From

Lektor og speciallæge, Frederiksberg Hospital