Henrik Harpestreng

Henrik Harpestrengs fødeår kendes ikke. Nogle historikere nævner 1164 som fødeåret, men der er ingen sikker dokumentation for det. Man ved, at han døde den 2. april 1244 i Roskilde. Hvis han blev 80 år, så var det en for tiden meget høj alder. Der vides intet sikkert om hans barndom, opvækst eller familiære baggrund. Nogle steder kan man læse, at han voksede op i Sønderjylland og andre steder, at han voksede op på Sjælland, men det er gisninger.

Man ved, at han arbejdede som kannik ved Domkirken i Roskilde, og at han var lægekyndig. Med stor sandsynlighed tilegnede han sig viden om tidens lægevidenskab og lægeurter, efter at han havde opholdt sig i udlandet. Hvis Harpestreng, som antaget, tog på en længere udlandsrejse kan man også med stor sikkerhed gå ud fra, at han kom fra en af landets rigeste familier. Den slags rejser var meget kostbare og vanskelige at finansiere. Ofte var rejserne meget langvarige og kunne vare op til 10-15 år. Salernoskolen i Syditalien og Orleans er blandt Henrik Harpestrengs mulige opholdssteder. En enkelt fransk kilde fra 1181 nævner en dansk læge og astrolog ved navn Henry, der praktiserede i Orleans, men mange mener, at det må være en anden Henrik, muligvis en ledsager til prinsesse Ingeborg af Danmark, der blev gift med Filip 2. August af Frankrig i 1193. Årstallet 1181 stemmer imidlertid dårligt overens med brylluppet i 1193.

Indholdet i Henrik Harpestrengs urtebog bærer præg af Salernoskolens lærdom, og flere passager kan være afskrift eller citater fra bøger, der er skrevet af forfattere, der var tilknyttet skolen. Han kan også have tilegnet sig viden i Danmark, hvor klostermedicinen var begyndt at slå rod i 1200-tallet. I danske kilder, der er fra tiden omkring år 1500, kaldes han "Kong Eriks læge". Da Erik Plovpenning blev konge i 1241, har nogle historikere tolket det som et vidnesbyrd om, at han flere gange har tilset Erik Plovpenning og måske har været hans livlæge.

Harpestrengs forfatterskab er delvist omgivet af mystik. Han menes dog med stor sikkerhed at være forfatter til en urtebog (herbarium) og en bog om laksativer (afføringsmidler), der begge er skrevet på latin. Det er almindeligt antaget, at hans urtebog er en slags oversigtsværk baseret på afskrift af andres værker. Urtebogen Liber herbarum, fik stor udbredelse i det meste af Norden i samtiden og helt op til 1900-tallet. Bogen om laksativer, De simplicibus medicinis laxativis, som han muligvis selv har skrevet, er mindre kendt. Han er tidligere blevet anset for også at være ophavsmand til en stenbog (lapidarium), men det er nu almindeligt antaget, at den bog har en anden forfatter.

Betegnelsen "Danmarks første læge" er noget misvisende. For det første er det sandsynligt, at der på Harpestrengs tid har været andre munke og præster med en form for lægelig uddannelse. Vi har bare ingen skriftlige kilder, der omtaler dem ved navns nævnelse. For det andet må man huske på, at Harpestreng også var kannik og at det formentlig var hans hovedbeskæftigelse. Derudover må man tage med i overvejelserne, at datidens lægebegreb befandt sig fjernt fra nutidens definitioner.

Al lærdom og videnskab var på Henrik Harpestrengs tid knyttet til klostrene, deres produktion af litteratur og munkenes færdigheder i læsning og skrivning. Det var især i klostrene og domkapitlerne, at bøgerne fandtes. De første klostre blev grundlagt i Danmark i 1000-årene, hvor benediktinerne kom til landet. Lund i Skåne og Roskilde var inden grundlæggelsen af Københavns universitet i 1479 de to vigtigste lærdomscentre i Danmark.

Henrik Harpestreng var kannik ved domkirken i Roskilde. Det vil sige, at han først og fremmest var præst og beskæftiget med den daglige drift af kirken. Afholdelse af gudstjenester og messer og klokkeringning, som foregik flere gange dagligt, var blandt de vigtige arbejdsfunktioner. De fornemste og mest magtfulde kannikere var domprovsten og dekanen. Derefter fulgte ærkedegnen og kantoren, der havde ansvaret for korsangen. Sakristanen havde ansvaret for alterlys, korklæder og relikvier. Kældermesteren var ansvarlig for økonomien. En herbergsforstander tog sig af de fattige, og hospitalsforstanderen havde ansvaret for de syge. Kustoden opbevarede nøglerne.

Enkelte kanniker fik til opgave at studere forskellige felter, fx matematik, astronomi og medicin. Henrik Harpestreng har formentlig hørt til sidstnævnte gruppe og har fået lægevidenskab tildelt som sin vigtigste biopgave. En anden kannik tilknyttet Roskilde Domkirke ca. 1300, var Petrus de Dacia (også kendt som Peder Nattergal), der interesserede sig for astronomi og udarbejdede et stort kalenderværk, der også blev anvendt i resten af Europa.

Der er på baggrund af de få kilder man har, skrevet forholdsvis meget om Henrik Harpestreng. Allerede i 1826 skrev Christian Molbech en grundig redegørelse. I 1936 udgav Erik Hauberg med støtte fra Løvens Kemiske Fabrikker en udtømmende oversigt over kendskabet til Harpestreng og hans forfatterskab, der blev sendt til samtlige medlemmer af Lægeforeningen. Siden er det meget begrænset hvad, der er tilkommet af ny viden. Urtebogen er dog løbende blevet genudgivet med tilhørende historisk introduktion af forskellige forfattere, bl.a. har museumsgartner Anemette Olesen (f. 1952) udgivet urtebogen i 2005.

Der findes ingen materielle levn efter Henrik Harpestreng. Der findes gadenavne og andre stednavne forskellige steder i Danmark, der bevarer mindet om navnet. I Sagnlandet Lejre er anlagt en have, hvor planterne fra Henrik Harpestrengs urtebog dyrkes. Han har desuden været en del af inspirationen for mange andre urtehaver og klostermedicinske museumshaver i Danmark. Den 1. april 1944 markerede Dansk Medicinhistorisk Selskab 700-året for Henrik Harpestrengs død med en tale af lægen Vilhelm Møller-Christensen, der senere blev professor i medicinens historie. Møller-Christensen viede også sin bog og guldmedaljeopgave Lægekunst i Middelalderens Danmark, der udkom samme år, til Harpestrengs minde. Efterfølgende skrev den daværende professor i medicinens historie Edvard Gotfredsen en mindeartikel i Ugeskrift for Læger.

• urtebog

• hjemmeside for Henrik Harpestrengs Have