Hans Holck var en dansk udgiver og filantrop.
Efter udstået købmandslære kom han til København, hvor han sammen med en kompagnon i 1759 åbnede et adressekontor, der udgav Adresseavisen. Som flittig forlægger grundlagde Holck bl.a. Københavns Vejviser (1770), der stadig udkommer som Kraks vejviser (se Kraks Forlag). Den fysiske udgivelse stoppede med 2007/2008, men vejviseren publiceres fortsat digitalt.
En fallit i 1773 stoppede ikke den idérige, pietistisk prægede Holck, der oprettede en sygekasse, flere skoler m.m. Han takkede gerne for pengebidrag på vers; deraf udtrykket "Agent Holck, de fattiges tolk" (Johan Herman Wessel).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.