Hals Kirke

Den oprindelige kirke er opført i den romanske periode. De romanske kirker kendetegnet ved brug af runde buer blev bygget af natur- eller teglsten, og i Hals blev kirken opført i tegl.

Den romanske kirkes skib er endnu bevaret i langhusets to vestligste fag. Her har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Syddøren er endnu i brug om end den senere er gjort spidsbuet, mens norddøren er muret til.

Både korets og skibets langmure har haft små romanske vinduer. Der er kun svage spor i murværket af de oprindelige, rundbuede vinduer.

Teglstenene kom til Danmark i middelalderen. Det gav mulighed for, at man kunne bygge billigere og nemmere, og i den sene middelalder blev det i den nye, gotiske stil. Her byggede man i brændt tegl kaldet munkesten, som er lidt større end nutidige mursten. Den gotiske stil er kendetegnet ved dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og systemer af dekorative murnicher i form af blændinger, og særligt var der præference for høje spidsbuer.

I den sengotiske periode rev man det romanske kor ned og byggede det nuværende langhuskor i et med skibets langmure med støttepiller. Samtidig opførte man det tværstillede tårn, hvis rygning er vinkelret på skibets længderetning. Dets oprindelige øst-vest-vendte taggavle havde højblændinger, der endnu er bevaret, men ved en senere forhøjelse vendte man tårnets retning, så det fik taggavle mod nord-syd.

Formentlig i 1500-tallet, i sengotikken eller efter reformationen, byggede man dels det enkle våbenhus på skibets sydside, dels det anselige kapel på korets sydside, der har tjent som gravkapel for familien Skeel.

Kirken er i det indre hvidkalket, og kirkerummet bærer i høj grad præg af skibets og korets hvælvede lofter. Hvælvene kom til i den sengotiske periode, hvor man med teglstenene nu kunne lave de lette, opadstræbende hvælv. Da man byggede kirken om, erstattede man det oprindelige bjælkeloft med hvælv, som man byggede ind i den eksisterende, romanske kirke.

Kirkens ældste genstand er en romansk døbefont af granit. Dens kumme har på siderne dobbelte løver. Fonten har formentlig været bemalet. Over døbefonten hænger der en barok fontehimmel.

I kirken er der bevaret et unggotisk røgelseskar fra 1300-tallet. Der er ligeledes bevaret et sengotisk korbuekrucifiks. Som navnet antyder hang det oprindeligt på dets traditionelle plads over korbuen.

Altertavlen fra 1598 er en luthersk fløjtavle med en mindre, senere tilkommen overdel, der er prydet af pilastre, dvs. halvsøjler, og en trekantgavl. Fløjtavlen har malerier i fløjene fra 1700-tallet af korsfæstelsen og opstandelsen, mens der i midten er et maleri af Anton Dorph fra 1899 af Getsemane Have.

Prædikestolen fra renæssancen har i fagene hver to paneler med relieffer af Kristi lidelseshistorie. Dens himmel er samtidig med døbefontens.

Kirken har en del gamle gravsten, hvoraf flere er fra 1500-tallet og 1700-tallet.