Habsburg

Habsburg er en europæisk fyrsteslægt, opkaldt efter borgen Habichtsburg i Aargau i Schweiz; slægten kan spores tilbage til 900-tallet.

I 1273 blev grev Rudolf, hvis magt var koncentreret i det sydvestlige Tyskland, valgt til tysk konge som Rudolf 1. af Habsburg. Han lagde hertugdømmerne Østrig og Steiermark til de habsburgske besiddelser; de blev i løbet af middelalderen slægtens kernelande, og efterhånden kom betegnelserne Habsburg, Haus Österreich og arvelandene til at dække over det samme. Rudolfs søn Albrecht 1. og hans sønnesøn Frederik 3. var tyske konger hhv. 1298-1308 og 1314-1330.

I den følgende periode udvidede habsburgerne deres besiddelser med bl.a. Kärnten, Krain og Tyrol, men først med valget af Albrecht 2. i 1438 kom kongemagten atter slægten i hænde.

Frederik 4., tysk konge fra 1440, blev i 1452 kronet til tysk-romersk kejser som Frederik 3., og bortset fra 1742-1745 lå den tysk-romerske kejserværdighed frem til 1806 hos habsburgerne.

Maximilian 1.s ægteskab med Maria af Burgund i 1477 sikrede Nederlandene og Franche Comté for habsburgerne. Gennem hans ægteskabspolitik, som gav anledning til heksametret Bella gerant alii, tu, felix Austria, nube ('Lad andre om at føre krige, du, lykkelige Østrig, gift dig'), blev slægtens magt konsolideret og udvidet; sønnen Filip 1. den Smukkes ægteskab med Johanne 1. den Vanvittige af Castilien i 1496 førte med sig, at deres søn Karl, den senere kejser Karl 5., arvede Spanien, Neapel-Sicilien og de spanske besiddelser i den nye verden, ligesom giftermålet i 1521 mellem Karls bror Ferdinand 1. og Anna af Bøhmen og Ungarn betød, at Ferdinand, efter at Annas bror Ludvig 2. i 1526 døde, kunne vælges til konge af Bøhmen og Ungarn.

I 1521-1522 fik Ferdinand overdraget administrationen af de østrigske dele af habsburgernes besiddelser, og tilsammen herskede brødrene over et rige, "hvor Solen aldrig gik ned". Efter Karl 5.s abdikation i 1556 overtog Ferdinand og dermed slægtens østrigske linje kejserværdigheden. Ferdinand blev kronet i 1558.

Den spanske linje uddøde i 1700; mandslinjen i den østrigske uddøde med Karl 6. i 1740, og hans datter Maria Theresia kunne ikke overtage kejsertronen. I stedet dannedes linjen Habsburg-Lothringen gennem hendes ægteskab med Frans Stephan af Lothringen, som i 1745 blev kejser som Frans 1. Stephan.

Under Napoleonskrigene gik Nederlandene og besiddelserne i Tyskland tabt. Titlen som tysk-romersk kejser var nu uden indhold, og Frans 2. erklærede derfor i 1806 Det Tysk-romerske Rige for opløst efter i 1804 at have udråbt sig selv til kejser Frans 1. af Østrig.

Den sidste habsburgske kejser, Karl 1. af Østrig, abdicerede i 1918; den nye republik Østrig ophævede alle habsburgernes rettigheder, men først i 1961 gav Otto von Habsburg, Karl 1.s søn, formelt afkald på sine tronkrav.