Frederik Jensen

Med enkle og præcise midler byggede Frederik Jensen en figur op, som var troværdig og grundkomisk på samme tid. Hans afslappede optræden virkede improviseret, men alt var nøje gennemarbejdet og indstuderet. Manuskriptet var for ham blot et afsæt til en rolle eller figur langt mere nuanceret og omfangsrig, end forfatteren havde angivet. Hans utrolige arbejdsdisciplin dannede skole for mange revyfolk, ikke mindst Osvald Helmuth.

Med satirisk bid mestrede Frederik Jensen den store politiske vise. Blandt hans kendteste numre er ‘Den gamle Varieté’ Nørrebro Teater 1901 og Ludvig Brandstrups ‘Gullasch-vise’ 1917. Inden for folkekomedien forvandlede han i midten af 1880'erne med kaskader af komiske indfald den lille rolle som balletmester Stork i Peter Sørensens Barn i Kirke til et af stykkets centrale personer. Han lavede en tragi-komisk figur ud af den stakkels teaterdirektør Piper i Poul Sarauws Erik Ejegods Pilgrimsfærd 1921, og en både sølle og snu skrædder ud af Vipperup i Axel Breidahl og Axel Frisches Ebberød Bank 1923, roller han kom til at spille i flere omgange.

Desuden medvirkede Frederik Jensen i både stum- og talefilm, hvor især hans Mr. Micawber i Charles Dickens’ David Copperfield 1922 skal fremhæves for hans evne til vittigt at gøre en verdensmand ud af denne baggårdscharlatan.

• dansk revy
• Nørrebro Teater