Frederik 3. (konge af Danmark og Norge)

Da Frederik blev født, var hans bror Christian året før blevet valgt til tronfølger, men Christian 4. fik i 1635 skaffet Frederik standsmæssigt underhold som (protestantisk) fyrstbiskop af de nordtyske bispedømmer Bremen og Verden mellem Elben og Weser. Dette område lå strategisk fordelagtigt – lige syd for Holsten – men området gik tabt efter Torstenssonfejden 1643-1645.

Frederiks storebror prins Christian var blevet gift i 1634, men da årene gik, uden at han producerede en arving, blev Frederik i 1643 fyrsteligt gift med Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg, med hvem han fik en række børn, heriblandt Christian 5. og prins Jørgen.

Efter tronfølgeren prins Christians død i juni 1647 skulle Frederik vælges til tronfølger, men det nåede man ikke, før Christian 4. selv døde i februar 1648. Rigsrådet stod derfor i princippet over for et helt frit kongevalg, selv om Frederik var den oplagte kandidat. Efter langstrakte forhandlinger med rigsrådet og stænderne om håndfæstningen blev han den 6. juli 1648 hyldet som konge og underskrev sin endelige håndfæstning, mens kroningen fandt sted den 23. november.

Den strenge håndfæstning skyldtes dels erfaringerne fra Christian 4.s styre, dels skepsis over for Frederik, der havde levet i Hertugdømmerne og omgivet sig med tilhængere af en mere ubundet kongemagt. Frederik havde desuden ligget i strid med Bremens og Verdens stænder, og under Torstenssonfejden kom han på kant med rigsmarsk Anders Bille.

Som konge regerede han de første år i loyalt samarbejde med rigsrådet, men reelt fik han en friere stilling, end der var tiltænkt ham i håndfæstningen. Hertil bidrog fjernelsen i 1651 af to af rigsrådets mest magtfulde skikkelser, Hannibal Sehested og Corfitz Ulfeldt. Men den afgørende ændring i kongens magt indtraf under Karl Gustav-krigene 1657-1660.

En revanchekrig mod Sverige 1657 måtte i hast afsluttes med Roskildefreden (februar 1658), som medførte store territoriale tab: Skåne, Halland, Blekinge, Bornholm, Bohus len og Trondhjem len. Også på sydgrænsen måtte der gøres indrømmelser, idet Slesvigs lensforhold til kongeriget blev opløst, så både den svenskallierede hertug af Gottorp og den danske konge (som hertug) blev suveræne i Slesvig. Desuden skulle Danmark vogte Sundet mod Sveriges fjender, så Danmark var reelt reduceret til en svensk lydstat.

Da Sverige genoptog krigen i august 1658 og marcherede mod København, insisterede Frederik på at ville "dø i sin rede", dvs. blive og kæmpe. Det viste sig afgørende for modstandsviljen og skaffede ham en varig popularitet. Efter et par måneders hård belejring ankom en hollandsk hjælpeflåde, og resten af krigen blev et spil mellem stormagterne.

Ved freden i maj 1660 blev tabet af landsdelen øst for Sundet stadfæstet, men Trondhjem len og Bornholm (som havde befriet sig selv i december 1658 og overdraget øen til Frederik 3.) kom tilbage, og Danmark skulle ikke længere spærre Sundet for Sveriges fjender. Balancen var genoprettet.

På det efterfølgende stændermøde fra september 1660 i København, der skulle løse de statsfinansielle problemer, udnyttede Frederik modsætningsforholdet mellem stænderne til at opnå arveret, få kasseret håndfæstningen og med Enevoldsarveregeringsakten 10.1.1661 at opnå en enevældig magt, der blev præciseret i Kongeloven 1665.

Efter enevældens indførelse koncentrerede Frederik sig om skabelsen af en kollegieadministration, ligesom lenene blev afløst af amter.

Frederik havde modtaget en god uddannelse med ophold på Sorø Akademi 1624-1626 samt i Holland og Frankrig 1629-1630. Han interesserede sig levende for teologi og naturvidenskaber, men også for nordisk oldkyndighed og statsret, og han efterlader indtrykket af en velbegavet og lærd person, hvis boglige interesser afspejlede sig i en stor bogsamling, der blev grundlaget for Det Kongelige Bibliotek.

I modsætning til sin livsglade, udadvendte hustru, Sophie Amalie, var Frederik en indesluttet natur, der sjældent betroede sig til papiret. Da han døde i en alder af 60 år, havde han i vid udstrækning konsolideret enevælden.

• kongerækken i Danmark
• Danmark under Reformation og enevælde