Franz Schubert var en østrigsk komponist, født i Wien. Franz Schubert skrev en række mesterværker inden for de etablerede genrer symfoni, kammermusik og klavermusik, og med sin melodiske fantasi og rigt nuancerede harmonik formåede han at tilføre sangen en hidtil ukendt dybde og udtryksfuldhed, således at han fremstår som skaberen af en helt ny genre, den tyske romantiske lied.
Franz Schubert voksede op i et musikalsk miljø. Faderen var skolelærer og underviste Franz i violin, mens hans bror Ferdinand underviste ham i klaver. Som 11-årig blev han kordreng i hofkapellet og samtidig optaget som elev i Wiener Stadtkonvikt, byens førende kostskole, hvor musikundervisningen spillede en betydelig rolle.
Som fortrinlig violinist avancerede Schubert hurtigt til koncertmester i skolens orkester, hvor han fik et førstehåndskendskab til bl.a. Joseph Haydns og Wolfgang Amadeus Mozarts symfonier. Kort før han i 1813 forlod skolen, komponerede han sin første symfoni, og på dette tidspunkt havde han allerede skrevet flere strygekvartetter og sine første sange, begyndende med Hagars Klage (1811).
Efter en kortvarig læreruddannelse virkede han indtil 1818 som hjælpelærer hos faderen. 1816 søgte han uden held en musiklærerstilling i Laibach (nuværende Ljubljana), og i 1818 og 1824 tilbragte han nogle måneder hos grev Esterházy i Zseliz (Ungarn) som musiklærer for hans to unge døtre. Dette var Schuberts eneste ansættelser. Han opgav efter 1818 definitivt lærergerningen, og bortset fra nogle få rejser i Østrig virkede han i Wien som frit skabende komponist uden dog nogensinde blot tilnærmelsesvis at opnå en status i byens musikliv, der kunne tåle sammenligning med Ludwig van Beethovens.
Til gengæld modtog han en betydelig inspiration fra den kreds af digtere, malere og kunstbegejstrede unge, som regelmæssigt samledes omkring ham. Ved disse sammenkomster, der snart blev betegnet som Schubertiader, opførte han selv mange af sine værker for første gang, især lieder og klaverkompositioner. Det var disse venner, der stod bag den succesrige udgivelse 1821 af hans opus 1, balladen Erlkönig (komponeret 1815 til Johann Wolfgang Goethes tekst), som han selv tidligere forgæves havde sendt til en forlægger.
I efteråret 1822 begyndte Schubert at komponere en symfoni i h-mol, men et stykke inde i tredje sats afbrød han arbejdet til fordel for en stort anlagt fantasi for klaver, Wandererfantasie. Hvorfor han aldrig nåede at færdiggøre symfonien, "Den ufuldendte", vides ikke, men mange ufuldførte værker fra denne tid, heriblandt en sats i c-mol for strygekvartet, tyder på, at han har gennemlevet en kunstnerisk krise.
Hertil kom en alvorlig sygdom, uden tvivl syfilis, som i efteråret 1823 tvang ham til at lade sig hospitalsindlægge. Trods svigtende helbred og flere depressioner videreførte Schubert med usvækket skaberkraft sin kompositoriske gerning helt frem til dødsåret, hvor han fuldendte så betydelige værker som fantasien i f-mol for firehændigt klaver, strygekvintetten i C-dur, liederne i samlingen Schwanengesang og de sidste tre store klaversonater i c-mol, A-dur og B-dur. Hans død skyldtes formodentlig kviksølvforgiftning.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.