Flyvevåbnet

Organisatorisk er Flyvevåbnet inddelt i seks såkaldte Wings.

• Air Transport Wing. Baseret i Aalborg løser den transportopgaver med fire Lockheed C-130J Hercules transportfly, og tre CL-604 Challenger-fly.
• Fighter Wing. Baseret i Skrydstrup har den med dets jagerfly af typen General Dynamics F-16 Fighting Falcon kampfly organiseret i Eskadrille 727 og Eskadrille 730 bl.a. ansvaret for afvisningsberedskabet over Danmark. F-16 er under udfasning og erstattes af Lockheed Martin F-35 Lightning II.
• Helicopter Wing. Med udgangspunkt i Flyvestation Karup består Helicopter Wing af Eskadrille 722 med 8 EH-101 Merlin rednings- og troppetransporthelikoptere, Eskadrille 723 med otte skibsbaserede helikoptere af typen MH-60R Seahawk samt eskadrille 724 med 8 AS-550 Fennec lette transport- og observationshelikoptere.
• Air Control Wing. Har ansvaret for overvågning af det danske luftrum, hvilket bl.a. sker ved at radarstationer i Skagen, Skrydstrup og på Bornholm leverer oplysninger, der samles i operationscentralen i bunkeren på Flyvestation Karup.
• Operations Support Wing, der har ansvaret for at uddanne og opstille Flyvevåbnets kapaciteter inden for Tactical Support, Air Base Support og Mission Support.
• Joint Movement and Transport Organisation (JMTO), der varetager en stor del af Forsvarets logistik. samt Operations Support Wing.

Den 26. marts 2025 blev Flyvevåbnet tilføjet endnu en Wing, idet den såkaldte Air Defence Wing blev oprettet. Den har base på Flyvestation Skalstrup ved Roskilde og har til opgave at etablere et jordbaserede luftforsvar. Som resten af Flyvevåbnets Wings består Air Defence Wing af en Support Group (støtte & administration), Operations Group (operationer) og en Logistics Group (logistik og vedligeholdelse).

Flyvevåbnet råder derudover over et antal lette træningsfly af typen Saab T-17 Supporter, hvoraf de 12 er tilknyttet Flyveskolen på Flyvestation Karup . Alle tal er fra 2023.

Uddannelsen af officerer til Flyvevåbnet sker på Flyvevåbnets Officersskole, der siden 2017 har haft til huse på Svanemøllen Kaserne i København, hvor også Forsvarsakademiet har hjemme.

Indtil 1970 havde chefen for Flyvevåbnet den daglige kommando over Flyvevåbnet. Han blev bistået i denne opgave af Flyverstaben, og tilsammen udgjorde chefen for Flyvevåbnet og Flyverstaben Flyverkommandoen.

I 1970 blev Flyverkommandoen nedlagt, og Forsvarskommandoen oprettet, og forsvarschefen overtog kommandoen over de tre værn. Chefen for Flyvevåbnet og Flyverstaben indgik herefter i Forsvarskommandoen.

I 1982 ændredes stillingen som chef for Flyvevåbnet til inspektør for Flyvevåbnet, der fik til opgave at udøve inspektionsvirksomheden i Flyvevåbnet på forsvarschefens vegne. I 1991 blev også denne stilling nedlagt, og opgaverne overført til Flyvertaktisk Kommando.

Efter den kolde krigs ophør i 1989 blev Flyvevåbnet beskåret kraftigt. Antallet af militære ansatte faldt fra 5.800 i 1986 til 4.200 i 2004 og en række eskadriller og flyvestationer var samtidig blevet nedlagt. I marts 2004 lukkede Flyvestation Værløse, og Flyvevåbnet har i dag kun baser i Jylland. Året efter blev hele det jordbaserede luftforsvar nedlagt.

I forligsperioden 2005-09 centraliseres en række forvaltnings- og støtteopgaver i Forsvarets centrale tjenester. Flyvematerielkommandoen blev indlemmet i Forsvarets Materieltjeneste, for at Flyvertaktisk Kommando i højere grad kunne koncentrere indsatsen om de operative hovedopgaver.

Enheder fra Flyvevåbnet var udsendt på internationale missioner første gang under borgerkrigen i Jugoslavien i 1990'erne, hvor personel fra værnet bl.a. opererede som Forward Air Controllere, der kunne måludpege for venligsindede fly. Desuden fløj en af Flyvevåbnets Herculesfly i dagene 6.-16. juli 1992 ti ture med i alt 342 tons nødhjælp til den belejrede by Sarajevo.

I 1999 tog Flyvevåbnet et nyt skridt, da danske F-16-fly deltog i den såkaldte Operation Allied Force over Jugoslavien. Her bombede de danske fly for første gang i Flyevåbnets historie et fjendtligt mål på jorden. Siden spillede danske fly en central rolle i de militære operationer, som det danske forsvar var involveret i i bl.a. Afghanistan, Irak, Mali og især i luftrummet over Libyen i 2012.

Deltagelsen i de internationale missioner gav politisk opbakning til en række store investeringer i nyt og tidssvarende materiel til Flyvevåbnet, der bl.a. i 2025 er ved at udskifte de ældre F-16 jagerfly med den amerikanske F-35.

Siden den 1. april 2025 har F-35 gradvis indgået i afvisningsberedskabet.

Trods omstillingen, der kræver mange ressourcer, har Flyvevåbnet stadig i 2025 en F-16 eskadrille tilmeldt til NATO’s hurtige reaktionsstyrker, ligesom et C-130 Hercules transportfly er tilmeldt NATO’s transportpulje.