Faktaboks

Fernand Point
Født
1897
Død
1955

Fernand Point var en fransk kok og restauratør, født ind i en hotel- og restaurantfamilie i jernbanehotellet i Louhans ved PLM-banen mellem Dijon og Bourg en Bresse. Uddannet og ansat i Hôtel Bristol i Paris, derefter saucekok i hotel Majestic og videre som fiskekok i L’hôtel Royal i Evian.

I 1922 mistede August, hans far, fornyelsen af sin aftale med jernbaneselskabet og åbnede derfor restaurant med nogle få værelser i industribyen Vienne i Rhônedalen. To år senere overdrog han virksomheden til Fernand, som gav den navnet La Pyramide. Etablissementet fik hurtigt ry for sit klassiske køkken, som Point løbende lod styre af sæson- og regionsbestemte råvarer.

La Pyramide blev hurtigt berømthedernes foretrukne prøvestation for de kulinariske kunster på bilturen fra Paris til Rivieraen, også påvirket af hans charmerende men bestemte personlighed og hans enestående overvægt. Point har haft meget stor betydning for det franske køkkens udvikling bl.a. gennem sine elever Thuillier, Bocuse, Chapel, brødrene Troisgros, Outhier og Bise.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig