FOSS A/S udvikler og producerer analyseinstrumenter og løsninger til landbruget og fødevareindustrien inden for forbedring af fødevarekvaliteten og effektivisering af produktionen.
Den familieejede virksomhed blev stiftet i 1956 af Erling Foss og sønnen Nils Foss. De var begge ingeniører ligesom Erlings far, Alex Foss, der var med til at grundlægge den børsnoterede danske koncern FLSmidth. I 1990 blev ingeniør Peter Foss (søn af Nils Foss) administrerende direktør og i 2011 bestyrelsesformand. Kim Vejlby Hansen er selskabets administrerende direktør.
Virksomhedens hovedsæde er i Hillerød og omfatter både produktion og udvikling. Desuden har FOSS produktion og udvikling i Kina og Ungarn.
Af virksomhedens godt 1.700 ansatte er de 300 naturvidenskabeligt uddannede, hvortil kommer yderligere 20 ph.d.er. Omsætningen lød i 2022 på 2,4 mia. kr.
Kommentarer (1)
skrev Marie-Louise Hammer
apropos billedtekst
Vær opmærksom på at adressen er:
Nils Foss Allé 1
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.