Eurovision Song Contest

EU's første seks medlemmer, Tyskland, Frankrig, Italien, Luxemborg, Belgien og Holland, tog sammen med Schweiz initiativ til det første Eurovision Song Contest inden for EBUs rammer. Konkurrencen blev afholdt første gang i 1956 i Schweiz med de syv lande som deltagere (med to sange hver). Året efter, hvor Danmark deltog for første gang, måtte hvert land kun have én sang med.

Igennem 1960'erne og 1970'erne blev Eurovision Song Contest en vesteuropæisk mediebegivenhed, som man gennem årene har udvidet med enkelte, ikke-europæiske deltagerlande. De fleste lande omkring Middelhavet er medlemmer af EBU, og Israel kom som medlem med i 1973, mens de arabiske lande valgte at stå uden for netop på grund af Israels deltagelse. Australien kom med som gæst i 2015, fordi showet var så populært der. Marokko deltog en enkelt gang i 1980. Afslutningen på den kolde krig og Sovjetunionens sammenbrud betød en massiv udvidelse mod øst, herunder Rusland, der har deltaget siden 1994. Det blev et vendepunkt for Eurovision Song Contest, fordi den musikalske diversitet blev større og forskellige interessekonflikter blev til gode mediehistorier.

Efter årtusindeskiftet har arrangementet appelleret bevidst til homoseksuelle og andre LGBTQ'er, ikke mindst på grund af sejre i Eurovision Song Contest til den transkønnede Dana International fra Israel i 1998 og drag queen'en Conchita Wurst (Thomas Neuwirth) fra Østrig i 2014. I 2020'erne kan man næppe spore den foragt, som specielt 1970'ernes kritikere lagde for dagen. I stedet bliver det set som et sjovt og farverigt indslag i populærkulturen.

I de senere år er Eurovision Song Contest blevet en af verdens mest sete tv-udsendelser – ud over sportsudsendelser.

I alle årene har hver deltagende nation afholdt først en national konkurrence tidligt på foråret, og vinderbidraget herfra går videre til den internationale konkurrence, typisk i maj måned. Fra 2004 indførte EBU semifinaler, fordi det var umuligt at få plads til alle deltagerne i en enkelt aftens program. Eurovision Song Contest er dermed blevet en medieevent fordelt på to semifinaler og en finale, i alt tre afteners udsendelser.

Udvælgelsen af de deltagende melodier blev oprindelig foretaget af et dommerpanel bestående af musikkyndige, men fra 1990'erne har forskellige blandinger af seerafstemninger og fagjuryer været anvendt.

Konkurrencen bliver normalt afholdt i det land, som vandt året før. Dog var det ikke muligt for vinderen i 2022, Ukraine, at afholde konkurrencen på grund af Ruslands invasion af landet. Derfor overtog nr. 2, England, opgaven med at afholde festen i 2023.

Oprindeligt var det en komponists og en tekstforfatters melodi og tekst, som konkurrerede. Solisten fremførte blot sangen og kunne nogle gange endda fremføre flere. Men med 1960'ernes stadig større fokus på performere blev de lige så vigtige i sangkonkurrencen. Efterhånden er Eurovision Song Contest blevet et internationalt lanceringsforum for solisterne, og man husker enkelte af navnene. ABBA, der vandt i 1974 med Waterloo, er dog en af de eneste, for hvem det siden lykkedes at etablere en egentlig international karriere.

1960'ernes Eurovision Song Contest var domineret af solister, men i 1970'ernes kom flere grupper til. I 1990'erne har melodierne til tider haft et etnisk præg, samtidig med at der har været en udbredt tendens til at synge de nationale vindermelodier på engelsk ved den internationale konkurrence. Tilsvarende er det blevet stadigt mere udbredt, at deltagerlande, der er villige til at investere i projektet for at øge vinderchancerne, bestiller sange hos udenlandske leverandører og lader dem fremføre af udenlandske kunstnere, hvorved det oprindeligt tilstræbte, nationale særpræg går tabt.

I de senere år har der været to musikalske hovedlinjer: en folkloristisk og en international poplyd. Men man stadig bliver overrasket, fx da det finske heavy metal-band Lordi vandt i 2006, mens det at rappe er blevet et helt normalt musikalsk udtryk i konkurrencens musikalske univers. Tendensen er samtidig gået i retning af at integrere musik, sang, melodi, udførelse og scenografi i et stort show, der medieres af det nyeste inden for tv-moden.

I 1963 blev det til den første knebne danske sejr med Dansevise, komponeret af Otto Francker og med tekst af Sejr Volmer-Sørensen, fremført af Grethe og Jørgen Ingmann. Anden sejr vandt Danmark i 2000 overbevisende med Brødrene Olsens egen Fly on the Wings of Love (dansk titel: Smuk som et stjerneskud). Danmark vandt konkurrencen stort for tredje gang i 2013 med sangen Only Teardrops, skrevet af Lise Cabble, Julia Fabrin Jakobsen og Thomas Stengaard, fremført af Emmelie de Forest. I 2020'erne har de danske bidrag indtil videre ikke formået at komme videre til finalen.

De tre gange, Eurovision Song Contest har været afholdt i Danmark, har alle været i København: 1964 i Tivolis Koncertsal, 2001 i en overdækket Parken og 2014 i B & W-hallerne på Refshaleøen.

• Melodi Grand Prix
• vindere af Eurovision Song Contest
• vindere af Melodi Grand Prix

• Eurovision Song Contests hjemmeside