EU's første seks medlemmer, Tyskland, Frankrig, Italien, Luxemborg, Belgien og Holland, tog sammen med Schweiz initiativ til det første Eurovision Song Contest inden for EBUs rammer. Konkurrencen blev afholdt første gang i 1956 i Schweiz med de syv lande som deltagere (med to sange hver). Året efter, hvor Danmark deltog for første gang, måtte hvert land kun have én sang med.
Igennem 1960'erne og 1970'erne blev Eurovision Song Contest en vesteuropæisk mediebegivenhed, som man gennem årene har udvidet med enkelte, ikke-europæiske deltagerlande. De fleste lande omkring Middelhavet er medlemmer af EBU, og Israel kom som medlem med i 1973, mens de arabiske lande valgte at stå uden for netop på grund af Israels deltagelse. Australien kom med som gæst i 2015, fordi showet var så populært der. Marokko deltog en enkelt gang i 1980. Afslutningen på den kolde krig og Sovjetunionens sammenbrud betød en massiv udvidelse mod øst, herunder Rusland, der har deltaget siden 1994. Det blev et vendepunkt for Eurovision Song Contest, fordi den musikalske diversitet blev større og forskellige interessekonflikter blev til gode mediehistorier.
Efter årtusindeskiftet har arrangementet appelleret bevidst til homoseksuelle og andre LGBTQ'er, ikke mindst på grund af sejre i Eurovision Song Contest til den transkønnede Dana International fra Israel i 1998 og drag queen'en Conchita Wurst (Thomas Neuwirth) fra Østrig i 2014. I 2020'erne kan man næppe spore den foragt, som specielt 1970'ernes kritikere lagde for dagen. I stedet bliver det set som et sjovt og farverigt indslag i populærkulturen.
I de senere år er Eurovision Song Contest blevet en af verdens mest sete tv-udsendelser – ud over sportsudsendelser.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.