Ernst Thälmann

Ernst Thälmann var havnearbejder i Hamburg og oprindeligt socialdemokrat, men tilsluttede sig i 1917 først det socialistiske parti USPD og senere i 1920 KPD. Han blev i 1924 indvalgt i Kominterns eksekutivkomité og i 1925 formand for KPD og medlem af Rigsdagen, og han kandiderede i 1925 og 1932 til posten som rigspræsident.

Under Ernst Thälmanns ledelse gennemførtes KPD's "bolsjevisering" og endelige tilpasning til det sovjetiske kommunistpartis ledelse og den linje, som i 1930'erne så hovedfjenden i SPD – "socialfascisme -teorien" – frem for i NSDAP.

Ernst Thälmann blev arresteret allerede i marts 1933 og i 1944 myrdet af SS i koncentrationslejren Buchenwald.

Thälmann var reelt en uselvstændig politiker, der i et og alt fulgte direktiverne fra Moskva. Efter sin arrestation kom han dog til at spille en vigtig symbolsk rolle i den antifascistiske kamp, bl.a. lagde han under Den Spanske Borgerkrig navn til Thälmann-bataljonen, hvor også de fleste danske frivillige gjorde tjeneste. I DDR blev der tilrettelagt en veritabel Thälmann-kult som en slags fader til DDR; det altdominerende børnekorps med tvungent medlemskab hed Thälmann-pionererne.

Hans manipulerede biografi blev gjort til genstand for to opulente DEFA-spillefilm i farver, Ernst Thälmann – Sohn seiner Klasse (1954) og Ernst Thälmann – Führer seiner Klasse (1955), begge instrueret af Kurt Maetzig (1911-2012).

På Gedenkstätte der Sozialisten ('det socialistiske mindested') på kirkegården Friedrichsfelde i Berlin findes en mindesten over Thämann "Die Toten mahnen uns" ("De døde maner os") og på Prenzlauer Berg i Ernst-Thälmann-Park står et 14 m højt og 15 m bredt Ernst Thälmann-monument udført af den russiske billedhugger Lew Kerbel (1917-2003). Monumentet blev indviet i 1986 af DDR's daværende partichef Erich Honecker. I dag fungerer monumentet og pladsen omkring det som samlingssted for kvarterets unge.

• Tysklands historie 1933-1949
• 2. Verdenskrig