Faktaboks

Erasistratos
Født
304 f.v.t.
Død
250 f.v.t.
Levetid - kommentar
Usikkert fødselsår
Erasistratos
Erasistratos sådan som den franske maler Ingres forestillede ham. Maleri fra ca. 1860.
Af /Musée Ingres Bourdelle.

Erasistratos var en græsk læge, der virkede i Alexandria, hvor han ved sine anatomiske og fysiologiske undersøgelser grundlagde Alexandriaskolen og derved blev en af antikkens betydeligste læger.

Ved dissektioner påviste han nervernes forbindelse med hjernen og puls- og blodårers forbindelse med hjertet. Erasistratos antog, at pulsårerne indeholdt "livsluft" (pneuma) dannet i hjertet af lungernes luft; ifølge hans pneumatismelære afhang sundhed og sygdom af denne livsluft.

Erasistratos var født på øen Chios, men studerede i Athen, hvor han kom i kontakt med forskellige filosoffer, bl.a. de stoiske filosoffer, men også Demokrit, hvis atomteori fik betydning for hans opfattelse af kroppens anatomi og fysiologi.

Erasistratos' anatomiske bidrag

Erasistratos beskrev som den første blærehalskirtlen (prostata) og stemmelæberne. Derudover lavede han ligesom Herofilos beskrivelser af hjernen og hjernehinderne. I hans beskrivelse af hjertet lavede han den fejl, at han anså hjertets forkamre for at være en forlængelse af de store vener. Derfor mente han, at hjertet kun havde to kamre: højre og venstre. Han mente, at kroppen og dens forskellige strukturers byggesten var atomer.

Erasistratos' fysiologiske teorier

Erasistratos antog, at hjertet gennem pulsårene udpumpede næringsånde, pneuma zotikon, til hele legemet. Venstre hjertehalvdel udpumpede sjælsånde, pneuma psychikon til hjernen via halspulsårerne. Det var et problem for de oldgræske læger at forklare, hvordan det kunne være, at blodet piblede frem med højt tryk, når man skar i pulsårerne på levende mennesker, hvis arterier kun indeholdt luft og ikke blod. Erasistratos forsøgte at forklare det med, at der eksisterede skjulte forbindelser, anastomoser, mellem vener og arterier, der blev aktiveret, når arterier blev beskadigede. Blod fra venerne blev overført til de luftholdige arterier, når de blev påført skader.

Hele teorien om, at arterier transporterede luft og ikke blod, som holdt sig frem til slutningen af renæssancen, var baseret på dissektioner foretaget af Praxagoras, Herofilos og Erasistratos. Ved dissektion er arterier netop blodløse, mens venerne indeholder lidt blod som i den levende krop.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig