Den Preussiske Union, sammenslutning af den lutherske og den reformerte konfession til en evangelisk kirke, foreslået af den preussiske konge, Frederik Vilhelm 3., i 1817. Til trods for at idéen om en frivillig forening af de protestantiske kirkesamfund havde stor opbakning, lykkedes det kun halvvejs at oprette en kirkelig union, fordi kongens program var uklart. Ønsket om de protestantiske menigheders frivillige sammensmeltning ledsagedes ikke af et tilsvarende kirkeligt selvstyre. Kongens dilettantiske forsøg på at gennemføre en ny gudstjenesteordning samlede ikke de forskellige retninger, men fremkaldte protester mod vilkårlige ændringer af traditionerne. Det lykkedes heller ikke at skabe enighed om den kirkelige lære; snarere førte det til tilbagevenden til de gamle konfessionelle positioner. Resultatet blev, at den preussiske evangeliske statskirke kom til at omfatte både lutherske, reformerte og unerede menigheder.