Den Danske Brigade

Den Danske Brigade blev oprettet i Sofielund i Älmeboda i Kronoberg län af generalmajor Kristian Knudtzon den 15. november 1943 og den følgende måned godkendt af de svenske myndigheder. Ideen var at rekruttere modstandsfolk og andre danske flygtninge i Sverige og organisere en afdeling polititropper, der kunne medvirke ved en eventuel allieret invasion i Danmark.

Frem til maj 1945 voksede Den Danske Brigade til knap 5.000 soldater og lotter opdelt i fire lette fodfolksbataljoner og en tung bataljon, en pionerkommando samt diverse special- og stabsenheder. Uddannelsesniveauet var temmelig højt, men styrken manglede tunge våben. Styrken blev underlagt SHAEF og fik navnet DANFORCE.

Da befrielsesbudskabet kom den 4. maj 1945 om aftenen, blev Den Danske Brigade mobiliseret og den følgende morgen udskibet fra Malmö havn. Styrken blev over middag landsat i Helsingør, hvorfra brigaden den 6. maj blev bragt med tog til Hellerup og derfra marcherede ind i København.

Ved marchen ind ad Jagtvej blev 4. Bataljon i krydset ved Rantzausgade beskudt af danske tyskerhåndlangere med automatvåben fra tagene rundt om. Tre soldater fra brigade blev dræbt og 14 såret.

Hovedparten af Den Danske Brigade blev efterfølgende sendt til Sønderjylland for at varetage grænsebevogtningen indtil brigadens opløsning den 10. juli 1945.

• Danmarks historie 1940-1945
• 5. maj 1945
• ventegrupper