Dansk Kvindesamfund

Dansk Kvindesamfund er den ældste danske kvindeorganisation. Foreningen, som blev stiftet i 1871, har først og fremmest organiseret middelklassens kvinder, men har altid været erklæret neutral i partipolitisk henseende.

Dansk Kvindesamfunds første formålsparagraf betonede, at hensigten var "at hæve Kvinden i aandelig, sædelig og økonomisk Henseende og saaledes tillige gøre hende til et selvstændigere Medlem af Familie og Stat, navnlig ved at aabne hende Adgang til Selverhverv".

Frem til 1900 stod kampen overvejende om kvinders adgang til uddannelse og selverhverv samt om, at gifte kvinder skulle have rådighed over egne økonomiske midler. I Sædelighedsfejden i 1880'erne tog Dansk Kvindesamfund skarpt afstand fra mandlig usædelighed og fra dobbeltmoral.

Først i 1906 kom kravet om stemmeret til kvinder på Dansk Kvindesamfunds program. Efter at Grundloven af 1915 havde givet kvinder valgret og valgbarhed til Rigsdagen, vedtog foreningen en ny formålsparagraf, ifølge hvilken der skulle arbejdes for udvikling og dygtiggørelse af kvinderne til den fuldmyndige borgers ansvar og arbejde, for kvinders ligestilling med mænd samt for forbedring af kvinders og børns vilkår.

I kølvandet på stemmeretten vedtog Rigsdagen en række vigtige ligestillingslove, herunder i 1919 ligelønslovene med virkning for offentligt ansatte kvinder og i 1921 loven om kvinders og mænds lige adgang til stillinger i det offentlige.

Tiden mellem 1. og 2. Verdenskrig blev præget af tilbageskridt og angreb på vundne rettigheder.

Blandt de sager, som Dansk Kvindesamfund tog op i 1930'erne, var gifte kvinders ret til erhverv, krav om reformer i svangerskabs-lovgivningen samt krav om en øget politisk repræsentation af kvinder.

Efter 2. Verdenskrig blev social- og familiepolitik det nye, store arbejdsfelt. Efter 1960 kom vægten til at ligge på kvinders udearbejde og arbejdsmarkedsspørgsmål.

I slutningen af 1960'erne blev indførelsen af fri abort et alvorligt stridsemne i Dansk Kvindesamfund, og mange unge aborttilhængere forlod organisationen.

I Dansk Kvindesamfunds formålsparagraf fra 1968 hed det, at foreningen ville arbejde for "fuld ligestilling af kvinder og mænd, så de på lige vilkår kan gøre deres indsats i hjem, erhverv og det offentlige liv".

Foreningens arbejde i 1970'erne og 1980'erne var præget af ligestillingens gennemslag, men Dansk Kvindesamfund har efter 1970 i stigende grad mistet terræn til den nye kvindebevægelse.

Siden slutningen af 1990'erne har Dansk Kvindesamfund lagt stor vægt på arbejdet med oplysning om kvinders rettigheder både over for indvandrerkvinder i Danmark og internationalt gennem et nært samarbejde med International Alliance of Women. Vold mod kvinder er et andet opprioriteret område, og i den sammenhæng åbnede Dansk Kvindesamfund i 2005 et krisecenter i København.

Dansk Kvindesamfund har i løbet af sin historie haft en central og samlende rolle i kvindebevægelsen både på det lokale niveau, hvor organisationen som regel har udgjort kernen i den lokale kvindebevægelse, og på det nationale niveau, hvor Dansk Kvindesamfund har tiltrukket talrige markante kvindelige politikere og intellektuelle. Organisationen har derigennem haft betydelig indflydelse som talerør og pressionsgruppe for væsentlige kvindeinteresser.

Foreningens medlemstal, som omkring 2. Verdenskrig var på ca. 15.000 fordelt på lidt over 100 lokale kredse, var i 2013 faldet til ca. 500 fordelt på 11 kredse. I 2023 blev kredsene nedlagt.

Dansk Kvindesamfund har siden 1885 udgivet bladet Kvinden og Samfundet, som er verdens ældste eksisterende kvindeblad.