Danmarks rigsvåben

Statsvåbenet er i princippet det våben, der kendes fra Valdemarernes tid, tre løver omgivet af hjerter. Hjerterne blev undertiden opfattet og gengivet som søblade og var måske oprindelig lindeblade. Det kongelige våben, der er et sammensat skjold, som ofte holdes af vildmænd i et våbentelt og er omgivet af ordenskæder, er ændret adskillige gange, senest ved kongelig resolution i 1972 og igen i 2024.

I 1959 blev det bestemt, at det kongelige våben bruges af monarken, af kongehuset og hoffet samt af livgarden, mens statsmyndighederne i øvrigt bruger statsvåbenet. Til rigsvåbenet hører kronen, der oprindelig var åben, men fra 1624 gengives med bøjler og rigsæble med kors. Efter 1671 er Christian 5.s krone forbilledet. Kronen symboliserer både kongemagten og statsmagten. Med gengivelser af rigsvåbenet i segl og mønter og i forbindelse med myndighedsudøvelse hævdes tronrettigheder samt kongens og statens suverænitet. En udvalgt prins førte samme våben som kongen. Efter 1660 gjorde alle arveberettigede det. Rigsvåbenet og kronen er retligt beskyttet mod misbrug af § 132 i straffeloven. I 1992 blev der tilføjet et Montpezat-felt i prins Joachims version af det kongelige våben.

Indholdet i kongens våben har varieret gennem tiderne. I skjoldet indgik våbenmærker for områder, som kongen i perioder herskede over eller gjorde krav på. Som udtryk for vasalstatus førte kongernes yngre sønner i middelalderen en eller to løver, der var afledt af kongens våben. De to slesvigske løver kendes fra 1245 og blev i 1460 en del af kongens våben ligesom det holstenske nældeblad, der oprindelig var schauenburgernes slægtsvåben.

De hallandske grever, en af kongeslægtens illegitime linjer, førte i 1200-tallet en løve over et antal hjerter. Christian 1. tilføjede i 1449 en løve over ni hjerter i sit våben for titlen "de Goters", formentlig som led i sine bestræbelser på at dominere Sverige, hvor den patriotiske myte om svenskerne som efterkommere af de sejrrige gotere bidrog stærkt til national svensk selvforståelse. For titlen "de Venders" tilføjede Christoffer 3. af Bayern i 1440 den dragelignende lindorm, der kan symbolisere hedenskab og dermed hentyde til den tidligere vundne sejr over de hedenske vendere.

De to oldenborgske bjælker kom til med Christian 1., og i kongens våben fra Frederik 1.s tid forekommer Delmenhorsts kors. Stormarns svane med krone om halsen kendes fra 1476. Dannebrogskorset blev en bestanddel af kongens våben fra Erik 7. af Pommerns tid; det samme gælder Norges øksebærende løve og Sveriges våbenmærker: tre kroner og folkungeløven. De tre kroner kom også til at symbolisere Kalmarunionens tre nordiske riger. Christian 3. førte fra 1546 de tre kroner som prætentionsvåben, og dansk-norske konger markerede på denne måde en politisk vilje til også at dominere Sverige. Brugen af trekronervåbenet blev anfægtet fra svensk side, især i 1500-tallet.

Felter for Bayern og Pommern forekom under de konger, der stammede herfra. Erobringen af Ditmarsken i 1559 blev markeret af et felt med en rytter, kendt fra 1563. Island var fra 1500-tallet repræsenteret af en kronet stokfisk, men fra 1903 af en falk, der blev taget ud i 1948. Færøernes gamle våbenmærke vædderen kombineredes fra 1666 med kongens, og den grønlandske bjørn kendes fra 1665. I 1819 indsattes et hestehoved for Lauenburg. Endvidere har følgende våbener været anvendt: Gotlands Agnus Dei, Øsels ørn, Femerns krone og Bornholms drage. Vesselhorn, undertiden hermelinbetrukne, besat med påfuglefjer, var kongeligt hjelmtegn fra slutningen af 1200-tallet til 1420'erne.

• kongevåben
• Dannebrog