En anden ny tendens i mellemkrigstiden var det ekspressionistisk prægede landskabsmaleri, hvis hovedrepræsentanter var Jens Søndergaard og Oluf Høst. Ved siden af disse strømninger var tiden præget af en yngre generations opgør med modernismens lyse, franske farver og formalisme. Det kom bl.a. fra kunstnere som Niels Lergaard, Lauritz Hartz og Karl Bovin.
De to sidstnævnte var 1932 medstiftere af kunstnergruppen Corner. Det dybtstemte, jordfarvede, ofte tilstræbt grove og upolerede maleri, der prægede kredsen fra 1920'ernes slutning og skaffede dem tilnavnet "mørkemalerne", afløstes i løbet af 1930'erne af en lysere tone og en mere letflydende pensel, der var karakteristisk for tiden, også for de lyriske natur- og hverdagsmalere, som efterhånden kom til at kendetegne Grønningen, eksempelvis Erik Hoppe og Knud Agger.
Den konsekvent konstruktivistiske kunst fik ingen bred gennemslagskraft i Danmark, men havde dog en repræsentant i Franciska Clausen, der tilbragte mellemkrigstiden i Tyskland og Frankrig, sidstnævnte sted først som Fernand Légers elev og nære samarbejdspartner, siden som medstifter af gruppen Cercle et Carré, der kaldte konstruktivismens internationale avantgarde til samling mod surrealismens fremmarch.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.