Dalai Lama

Som institution repræsenterer Dalai Lama'erne en særlig autoritativ position i gelug-traditionen. Denne tradition er blevet opretholdt gennem 14 generationer, uafhængigt af den person, der besidder positionen. I de perioder, hvor en Dalai Lama enten har været umyndig eller død, er Tibet blevet styret af regenter.

Som person er Dalai Lama et unikt menneske med personlige overbevisninger og handlinger, der adskiller sig fra hans forgængere, men som stadig er vejledt af den historiske og institutionelle rolle som Dalai Lama.

Traditionelt anses Dalai Lama'erne som inkarnationer af bodhisattvaen Avalokiteshvara (på tibetansk Chenrezig), der symboliserer medfølelse. Det betyder, at Dalai Lama har en ophøjet position for de som tror på hans guddommelighed. Samtidigt lever og uddannes Dalai Lama'erne som buddhistiske munke.

Dalai Lama er en vigtig åndelig leder indenfor gelug-traditionen, men er ikke øverste leder. Det er derimod er Ganden Tripa, som betyder 'indehaver af Gandentronen.' I dag er Dalai Lama afholdt af tibetanere, uanset sekterisk tilhørsforhold, men er ikke øverste autoritet for den tibetanske buddhisme som sådan.

Siden 1642, det vil sige fra den 5. til den 14. reinkarnation, har Dalai Lama'erne også ageret politiske ledere. Den 5. Dalai Lama etablerede Ganden Phodrang, som blev den institution, hvorigennem de efterfølgende Dalai Lama'er regerede både som buddhistisk overhoved og politisk myndighed. Den tibetanske statsideologi var indtil 1951 en 'sammensmeltning af buddhisme og politik' (på tibetansk chösi zungdrel), som også indebar at Dalai Lama'erne holdt dette dobbelte hverv, hvor de agerede både politiske og religiøse ledere.

Dalai Lama'ernes reinkarnationslinje begyndte i 1300-tallet, men det er kun den 5., 13. og 14. Dalai Lama, der har spillet fremtrædende roller i udformningen af Tibets historie. De andre Dalai Lama'er var ganske vist religiøse skikkelser, men de blev aldrig betydningsfulde politiske ledere, og flere af dem døde, inden de opnåede politisk indflydelse.

Dalai Lama-institutionens politiske hverv er blevet afviklet under den 14. Dalai Lama: først da Tibet blev indlemmet i Den Kinesiske Folkerepublik, og senere, da han indførte demokratiske reformer i eksil.

I erkendelse af, at hans dobbelte rolle som både politisk og religiøs leder ikke var i overensstemmelse med demokratiske principper, har den 14. Dalai Lama siden 1980'erne forsøgt at begrænse sin politiske position. Det var ikke før i 2001, at han fik eksiltibetanerne til at demokratisk vælge deres premierminister-i-eksil (på tibetansk, Kalon Tripa). Det blev en anden tibetansk buddhistisk lærd munk, nemlig Samdhong Rinpoche. Dog forblev Dalai Lama den øverste politiske autoritet.

Ti år senere, i 2011, trak Dalai Lama sig formelt tilbage fra politik og overførte al politisk autoritet til den nye demokratisk valgte politiske leder, som nu fik titlen Sikyong. Med dette erklærede Dalai Lama sig 'semi-pensioneret'. I følge egen forklaring, genetablerede han således Dalai Lama-institutionen i dens oprindelige form (det vil sige de fire første Dalai Lama'er), som udelukkende var et religiøst hverv.

Ved at indføre demokrati i eksil og trække sig som politisk leder, ville Dalai Lama sikre, at successionen til den legitime, politiske magt blev realiseret gennem demokratiske valg og ikke reinkarnation. Samtidigt var dette træk – at erstatte Dalai Lamas politiske magt med demokratiske institutioner og mekanismer – også en strategi for at forhindre at Dalai Lama-institutionen kom på kinesiske hænder efter Tenzin Gyatsos død.

Dalai Lama har ved flere anledninger talt om Dalai Lama-institutionens fremtid. Blandt andet har han udtalt, at hans efterfølger vel kan blive en kvinde. Første gang han foreslog dette var vistnok i 1992 til den daværende redaktør for modemagasinet Vogue. Set i lyset af, at samtlige Dalai Lama'er gennem syv århundreder har været mænd, var det opsigtsvækkende, at Dalai Lama antydet muligheden for en kvindelig efterfølger. Han har gentaget dette flere gange.

I 2007 blev spørgsmålet om den fremtidige 15. Dalai Lama særligt aktuelt da der annonceredes en ny bekendtgørelse i Kina, som skulle regulere opdagelsen og indsættelsen af reinkarnerede lama'er, som i Kina kaldes 'levende buddhaer.' Denne bekendtgørelse kriminaliserer lama'er, som var blevet opdaget, installeret og uddannet som 'levende buddha' uden den kinesiske stats godkendelse. Den 14. Dalai Lama fordømte bekendtgørelsen. Mange tibetanere betragter denne bekendtgørelse som de kinesiske myndigheders forberedelse på den 14. Dalai Lamas død.

Den 14. Dalai Lama har allerede nævnt flere mulige scenarier for fremtiden. Han har blandt andet sagt, at han måske ville han kalde til folkeafstemning for at afgøre, om den næste Dalai Lama skulle vælges demokratisk eller om Dalai Lama institutionen overhoved skulle eksistere. Han har også sagt, at i stedet for at finde en reinkarnation, dvs. et barn, der skal opdages, uddannes og blive voksen før han eller hun kan overtage som Dalai Lama, kunne de finde en 'emanation,' det vil sige en 'udstråling,' som kunne udpeges inden den 14. Dalai Lama dør.

Dalai Lama har erklæret, at beslutningen om Dalai Lama-institutionens fremtid vil han tage i samråd med tibetanske interessenter og ledere når han er omkring 90 år gammel – det vil sige omkring juli 2025. Han sagde blandt andet:

"Når jeg er omkring 90 år, vil jeg konsultere de høje lama'er i de tibetanske buddhistiske traditioner, den tibetanske offentlighed og andre berørte mennesker, der følger tibetansk buddhisme, og vurdere, om Dalai Lama-institutionen skal fortsætte eller ej. På det grundlag vil vi træffe en beslutning."

• Tibets historie
• tibetansk buddhisme
• lamaisme
• Nobelprisen
• buddhisme
• Tenzin Gyatso

• Nobels Fredspris 1989