Lovbogen er en kodifikation af den civilret, der gjaldt i Frankrig før 1789, og som var præget af store forskelle mellem landsdelene. Før 1789 var kun de kongelige ordonnances (forordninger) fælles for hele riget. I øvrigt bestod civilretten især af lokal sædvaneret, coutumes, der kunne variere stærkt fra egn til egn. Det uheldige heri blev drøftet ved flere lejligheder ikke mindst i de forskellige revolutionsregeringer efter 1789, men skred i sagen kom der først, da Napoleon som førstekonsul foranledigede lovbogen udarbejdet (1800-1804). Samlingen er delt i tre bøger omhandlende henholdsvis personer, ting og den måde, hvorpå ejendomsret erhverves; i alt ca. 2.300 artikler.
Code Napoléon opstiller generelle principper fremfor detaljerede enkeltregler. Lovbogen, der har udøvet en ikke ringe indflydelse på civilretten i flere europæiske lande, blev 1807-1810 suppleret med fire love vedrørende handelsret, strafferet samt civil- og straffeproces. De fem love omtales undertiden som Les cinq codes.
Lovbogen udkom den 21. marts 1804 under titlen Code civil des Français. Dette ændredes i 1807 til Code Napoléon. I 1818 gik man tilbage til den oprindelige betegnelse og 1852 igen til navnet Code Napoléon. Fra 1870 har titlen været Code civil.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.