Champs-Élysées

Det var Marie Medici, der startede med at anlægge en allé ved Tuileries-paladset langs Seinen 1616. I 1667 besluttede Ludvig 14. at åbne en passage, så kongelige vogne lettere kunne komme frem mellem slottet i Saint-Germain-en-Laye og Versailles-slottet, der var under opførelse. Hans havearkitekt fik til opgave at anlægge vejen fra Tuileries-paladset, der var kongens residens, ud mod Saint-Germain-en Laye, så den fik et storslået perspektiv, der skulle understøtte kongemagten. Navnet "Champs-Élysées" dukkede op i 1694, men blev først blev endeligt fastsat i 1709. Navnet stammer fra den græske mytologi.

Den nye allé udviklede sig og strakte sig i 1724 helt op til den nuværende til Place Charles-de-Gaulle. I 1765 tillod Ludvig 15. opførelse af bygninger på begge sider af Champs-Élysées.

Trods alle disse indsatser opretholdt Champs-Élysées sit dårlige ry som et sted med middelmådige udskænkningssteder og kroer med prostituerede og andre tvivlsomme personer. Der blev gjort flere forsøg på at rette op på rygtet. I 1771 åbnede en luksuriøs forlystelsespark, uden at det hjalp. Gæsterne tøvede med at komme om aftenen. Det var stadig var en mørklagt del af Paris. Etablissementet gik konkurs i 1780.

Det var først under Den Franske Revolution, at Champs-Élysées blev populær, og i 1789 fik sit endelige navn "Avenue des Champs-Élysées". Det er gennem Champs-Élysées, at optoget af kvinder den 5. oktober 1789 gik mod Versailles for at kræve brød og bringe kongefamilien tilbage til Paris. Kongefamilien passerede Champs-Élysées på vejen til Paris, og det gjorde den igen, da den blev bragt tilbage til Paris efter flugten til Varennes. Under Terrorregimet under Revolutionen blev Place de la Concorde brugt til henrettelser.

Den 25. juni 1815, efter nederlaget ved Waterloo, abdicerede Napoleon 1. og forlod definitivt Paris via Champs-Élysées på sin vej til Château de Malmaison. Han kunne se Triumfbuen under opførelse. Hans aske kom tilbage via Champs-Élysées den 15. december 1840. Der stod 100.000 tilskuere langs ruten.

Paris første fortove blev anlagt her. Fra 1834 var arkitekten Jacques Hittorff ansvarlig for ombygningen af Champs-Élysées haver sideløbende med sit arbejde på Place de la Concorde. Han skulle skabe haver i engelsk stil og lave nye beplantninger samt rejse fire nye springvand. Hittorf designede også de støbejernsgadelamper, der stadig står her. I det projekt, han forelagde Paris' kommune i 1835, foreslog Hittorff også at skabe et cirkus, luksusrestauranter, caféer og et teater. Champs-Élysées er således anlagt, før baron Haussmann gennemførte den omfattende renovering af Paris.

Ingeniøren Adolphe Alphand blev under Napoleon 3. ansvarlig for udviklingen af haverne. Hans indsats kombineret med Hittorffs under verdensudstillingen i 1855 gjorde Champs-Élysées til et fashionabelt sted at komme. I 1800 lå her kun seks huse, men nu kom der mondæne bygninger, palæer og borgerhuse til. Under Napoleon 3. regeringsperiode (1852-70) fik Champs-Élysées fastslået sin status. Det blev stedet for det elegante og fashionable parisiske liv.

Fra 1853 begyndte byggeriet af Palais de l'Industrie, en kæmpebygning, der var 200 meter lang. Bygningen blev brugt til verdensudstillingerne i 1855, 1878 og 1889 og til handels- og landbrugsmesser, fester og offentlige ceremonier. For at forberede verdensudstillingen i 1900 blev den revet ned i 1896 for at gøre plads til udstillingsbygningerne Petit Palais og Grand Palais.

I 1900-tallet har Champs-Élysées var centrum for mange markante begivenheder. Den 5. maj 1921 blev her afholdt en ceremoni for at markere hundredeåret for Napoleon 1.’s død.

Den 14. juni 1940 marcherede nazistiske tropper ind under Triumfbuen, og den 26. august 1944 kørte general Charles de Gaulle ned af Champs-Élysées for at markere Paris’ befrielse.

Over 300.000 demonstrerede her den 30. maj 1968 til støtte for præsident Charles de Gaulle som reaktion på studenter- og fagforeningskrisen.

Det franske fodboldholds sejr på 3-0 i VM-finalen i den 12. juli 1998 blev fejret af mere end en million mennesker, og næste dag kørte landsholdet i parade ned ad boulevarden. Det det gentog sig 15. juli i 2018 efter endnu en VM-sejr på 4-2, denne gang over Kroatien.

Alt har dog ikke været fejringer. I 1986 var der to episoder med dødelig udgang. Den 20. marts eksploderede en bombe i ”La Galerie Point Show” og dræbte én og sårede énoghalvtreds. Den 14. september blev en mistænkelig pakke opdaget på en restaurant af en tjener, som adviserede to betjente på vagt. De tog pakken med ned i kælderen, hvor den eksploderede. Betjentene blev dræbt, og tjeneren blev alvorligt såret. På Bastilledagen, den 14. juli 2002, forsøgte en mand at myrde præsident Jacques Chirac, og den 20. april 2017 kostede et terrorangreb under præsidentvalgkampen, hvor Emmanuel Macron vandt, en politibetjent livet, mens tre blev såret.

Én af protestaktionerne under ”De gule veste” fandt sted her den 16. marts 2019. Det kom til sammenstød mellem demonstranter og politiet og en større gruppe forsøgte at storme Triumfbuen. Der var hærværk og plyndringer af over to hundrede butikker og forretninger. Tredive gendarmer, politibetjente og brandmænd blev såret.