Efter voldsom intern debat i begge højrefløjspartier sammenlagdes i 2003 Progressive Conservative Party (PCP) og Canadian Alliance (CA) under det nye navn Conservative Party of Canada (CPC), og i 2004 blev Stephen Harper valgt som leder af partiet. I 2003 havde Paul Martin overtaget ledelsen af de Liberale (Liberal Party) samt posten som premierminister.
På trods af Canadas økonomiske fremgang måtte de Liberale – som både i partiet selv og af politiske kommentatorer er blevet betegnet som Canadas "naturligt regerende parti" – i begyndelsen af 2000-tallet se magten glide partiet af hænde. Dette skyldtes især den såkaldte sponsorat-skandale i Québec, som indbefattede millioner af sporløst forsvundne dollars samt direkte involvering af flere højtstående medlemmer af de Liberale.
Tidligere minister for offentlige anliggender Alfonso Gagliano (1942-2020) måtte således kaldes hjem fra sin ambassadørpost i Danmark i utide for at blive hovedperson i de høringer, som skulle ende med at fælde de Liberale som regeringsparti.
Ved valget i 2006 faldt vælgernes dom, idet CPC vandt magten. De Liberales upopularitet var da så udbredt, at den tidligere næsten udelukkende vestligt baserede højrefløj fandt ny stor tilslutning i det østlige Canada, også i Québec.
Efter CPCs valgsejr i 2006 blev lederen, Stephen Harper, premierminister. Efter at han opnåede absolut flertal, foretog han en højredrejning af Canadas politik, både udenrigspolitisk og indenrigspolitisk. Man lagde sig tættere op ad USA, ikke mindst omkring udenrigspolitik, omkring militære spørgsmål, som canadiske troppers tilstedeværelse i Afghanistan og inden for terrorbekæmpelse. Økonomisk satsede Harper-regeringen bl.a. på udvindelse af oliesand i provinsen Alberta, hvilket blev kritiseret af miljøgrupper og flere gange førte til konfrontationer med grupper fra Canadas oprindelige befolkning.
Ved valget i oktober 2015 vandt de Liberale en jordskredssejr over CPC. Harper trådte tilbage og afløstes som premierminister af Justin Trudeau (søn af den mangeårige Liberale premierminister Pierre Elliott Trudeau).
På trods af en større politisk skandale (SNC-Lavalin-sagen, hvor parlamentets etiske komite kritiserede Trudeau for at have lagt uretmæssigt pres på justitsministeriet i en sag om økonomisk kriminalitet) genvandt de Liberale magten ved valgene i 2019 og 2021, dog som mindretalsregering. I løbet af regeringsårene mistede Trudeaus Liberale opbakning blandt vælgerne, og i sidste del af Trudeaus regeringsperiode oplevede det Liberale parti et markant fald i popularitet. I december 2024, en måned før Trudeaus tilbagetræden, viste meningsmålingerne, at blot omkring 20 % af canadierne ville stemme på partiet ved et valg, og en storsejr til CPC virkede sikker.
Imidlertid begyndte Donald Trump i januar 2025 i USA sin 2. præsidentperiode med at erklære handelskrig mod blandt andre Canada med en 25 % told på alle canadiske varer importeret til USA. Desuden gentog han ved flere lejligheder, hvad tidligere – men ikke længere – blev opfattet som en spøg: At han ønskede at annektere Canada til USA som dets 51. stat.
Den åbenbare konfrontation og truslerne mod canadisk suverænitet og økonomisk velstand havde en umiddelbar og mærkbar politisk effekt i Canada. Anti-amerikansk nationalisme voksede, og den nye Liberale leder og premierminister, Mark Carney, som blandt andet grundet sine tidligere direktørstillinger for både den canadiske og den britiske nationalbank betragtes som en uhyre kompetent økonom, blev af mange bekymrede vælgere set som den bedste kandidat til at varetage landets ledelse og sikkerhed. Modkandidaten fra CPC, Pierre Poilievre, som især har opbakning i de vestlige dele af Canada, var blevet populær på baggrund af en populistisk, anti-woke, "Canada First"-nationalisme, hvilket gjorde det vanskeligt for partiet at præsentere sig som et bolværk mod netop Donald Trump, hvis platform Poilievres på mange måder lignede.
Ved det føderale valg i april 2025 vandt de Liberale endnu engang sejren, blev landets største parti og fortsatte som mindretalsregering.
Canada har gjort sig internationalt bemærket ved deltagelse i en række fredsbevarende aktioner og i et tæt samarbejde med USA i krigen mod al-Qaeda og Taleban i Afghanistan. Alligevel – og på trods af det økonomiske fællesskab NAFTA (og siden 2020 USMCA) – har forholdet mellem Canada og USA været karakteriseret af handelsstridigheder om den canadiske eksport til USA af bl.a. tømmer og laks. Desuden har den canadiske Liberale regering ved flere lejligheder undsagt amerikansk udenrigspolitik, fx i forhold til krigen i Irak, samt det ballistiske missilskjold (BMD). Under Donald Trumps første embedsperiode var der således ved flere lejligheder handelsstridigheder mellem USA og Canada som konsekvens af toldpålæggelse af varer.
Skiftende canadiske regeringer har haft markant fokus på sikkerhed i Arktis og opretholdelse af canadisk arktisk suverænitet, som ikke bare er relevant i forhold til udvindingen af naturresurser, men også i forbindelse med åbningen af Nordvestpassagen i takt med den gradvise nedsmeltning af den arktiske iskappe. Canada var således instrumentel ved oprettelsen af Arktisk Råd med Ottawa-deklarationen i 1996 og har siden aktivt søgt at gøre rådet til regionens primære internationale forum for samarbejde.
Efter at den canadiske forsvarsminister Bill Graham (1939-2022) i 2005 symbolsk satte sin fod på Hans Ø i Kennedy-kanalen mellem Ellesmere Island og Grønland, sås en opblussen af uoverensstemmelsen mellem Danmark og Canada om suverænitet over denne ø. Før da var uoverensstemmelsen om ejerskabet af den lille ø blevet opfattet som en nærmest hyggelig territorial strid, omtalt i medierne som ’Whisky-krigen’, da hvert søværn efter besøg på øen havde for vane at efterlade en flaske Canadian Club-whisky eller en flaske Gammel Dansk sammen med deres lands flag som hilsen til det andet søværn.
Stephen Harpers konservative regering (2006-2015) tog imidlertid ikke let på konflikten og brugte den aktivt i sin politiske kampagne for at sikre yderligere midler til den militære oprustning i canadisk Arktis. Siden er Danmark og Canada dog i mindelighed blevet enige om en løsning på striden. I 2022 offentliggjorde de to regeringer, at man havde indgået en aftale om deling af øen mellem de to lande. Danmarks del er en smule større end Canadas. Det betyder, at Kongeriget Danmark og Canada nu har fælles landegrænse.
En stor diplomatisk krise begyndte i juni 2023 mellem Canada og Indien, da sikh-lederen Hardeep Singh Nijjar blev myrdet i Surrey i British Columbia. Premierminister Trudeau anklagede den indiske regering for at være aktivt involveret i mordet samt i en række andre voldshandlinger, overvågning og intimidering af canadiske statsborgere, som er involveret i den sikhistiske selvstændighedsbevægelse. Trudeau hævdede, at den canadiske efterretningstjeneste har beviser for dette.
Som reaktion begyndte begge lande at udvise højt rangerede diplomater, og selv et møde mellem premierministrene Modi og Trudeau ved det 50. G7-topmøde i Italien i juni 2024 kunne ikke lægge låg på konflikten. Den canadiske regering har ved flere lejligheder opfordret Indien til at samarbejde med Canada i efterforskningen af disse begivenheder, men Indien har afvist enhver form for involvering og har beskyldt premierminister Trudeau for at have en politisk dagsorden, idet sikh-befolkningen i Canada udgør en voksende og vigtig vælgerbase.
Vigtige allierede til de to lande, blandt andre Australien, New Zealand, Storbritannien og USA, har udtrykt støtte til princippet om staters ukrænkelige suverænitet, men også bekymring for en yderligere eskalering af konflikten i en tid, hvor Vesten aktivt søger samarbejde med Indien.
Miljøbevægelsen i Canada har, siden Greenpeace blev grundlagt her i 1971, været stærk og i stigende grad politisk toneangivende. Klimaændringer opleves voldsomt i Canada, som siden 2010’erne har oplevet en stor vækst i hyppigheden og omfanget af skovbrande, primært i provinserne British Columbia og Alberta, samt stor afsmeltning af havis og permafrost i sine arktiske territorier.
Influeret af den stærke miljøbevægelse har Canada i de seneste årtier på nogle områder i perioder været et foregangsland i kampen for miljøbeskyttelse, bæredygtighed og mod klimaforandringer. Således blev Canada i 2002 en af de første stater til at ratificere Kyoto-protokollen. Landet blev dog senere, i 2011 under Harper-regeringen, også den første underskriver til at trække sig ud af protokollen igen (formelt med begrundelsen, at siden verdens to største udledere, USA og Kina, ikke var medunderskrivere, gav aftalen ingen mening).
Den Liberale regering under Justin Trudeau har arbejdet for at forbedre landets klimaforanstaltninger og opnå en bedre balance mellem økonomisk vækst og miljøbeskyttelse. Det er dog en stor udfordring for den positive udvikling, at landets økonomi fortsat er meget afhængig af udvindingen og eksporten af energi fra fossile brændstoffer (olie og naturgas). I de senere år er der derfor investeret meget i udvikling af teknologier til vedvarende energiproduktion i form af blandt andet vind- og vandkraftanlæg. I 2016 ratificeredes Parisaftalen, og i 2023 vedtog parlamentet en ambitiøs plan om at reducere CO2-udslippet til nul i 2050.
Sagen om Canadas kostskoler for børn fra landets oprindelige befolkning er, siden den blev gradvist afdækket fra 2015, blevet synliggjort som et af de mest smertelige kapitler i landets historie. Fra 1830'erne til 1996 blev op mod 150.000 børn fra Canadas oprindelige befolkning (First Nations, Métis og Inuit) tvunget væk fra deres familier og lokale samfund for at gå på kostskoler, som blev administreret af den canadiske regering, men i praksis blev drevet af forskellige kristne trossamfund, primært katolske. Børnene blev fjernet fra deres kulturelle miljøer med det formål at assimilere dem ind i den canadiske, kristne kultur og gøre dem til nyttige samfundsborgere på lige fod med andre canadiere. Derfor blev de blandt andet tvunget til at aflære deres oprindelige sprog og i stedet lære engelsk og fransk, samt erstatte deres egen tro med den kristne.
En stor undersøgelse, som blev publiceret i 2015, dokumenterede, hvordan mange af disse børn blev udsat for alvorlige overgreb, herunder fysisk og seksuelt misbrug, underernæring og psykisk vold af de præster og andet kostskolepersonale, som havde ansvaret for deres velfærd. Siden er der ved flere lejligheder afsløret mange umarkerede grave på steder, hvor de tidligere kostskoler lå, hvilket har ført til et stort offentligt pres på både den canadiske regering og de kristne organisationer, der var involveret, for at få lavet tilbundsgående undersøgelser og stillet personer og organisationer til ansvar.
I 2022 undskyldte pave Frans for de overgreb, der blev begået af dele af den katolske kirke, og det samme har premierminister Justin Trudeau gjort ved flere lejligheder. Skiftende Liberale regeringer under Trudeau har lovet at kompensere de berørte familier og sikre, at sådanne uhyrligheder ikke igen kan finde sted.
Der er nu 6.001.008 indbyggere i Danmark. Det har taget den danske befolkning 52 år at vokse fra fem til seks millioner.
Nationalgarden er blevet indsat for at bekæmpe uroligheder i Los Angeles, Californien. Det sker i modstrid med delstatens ønsker.
Flere skypumper er blevet set i Danmark i disse dage. En skypumpe er en snabellignende hvirvelsky, der strækker sig ned mod hav- eller jordoverfladen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.