COVID-19

• Først blev det antivirale lægemiddel remdesivir (Veklury®) anbefalet. Det anvendes nu rutinemæssigt hos patienter, der indlægges inden for de første dage efter symptomerne er startet. Midlet har også ved tidlig anvendelse hos ikke-indlæggelseskrævende patienter vist sig at nedsætte risikoen for udvikling af indlæggelseskrævende sygdom.
• Desuden anvendes et binyrebarkhormon i form af dexametason på indlæggelseskrævende smittede.
• Der anvendes også de immunmodulerende stoffer tocilizumab/baracitinib for indlæggelseskrævende smittede. En række andre immunmodulerende stoffer har vist effekt, men er ikke blevet anvendt i Danmark endnu.
• Endelig viste anvendelse af monoklonale antistoffer (Regen-Cov/Sotromivab) sig både at kunne forhindre udvikling af alvorlig sygdom hos indlæggelseskrævende patienter og at mindske alvorligheden af COVID-19, især ved anvendelse tidligt i infektionen. Virus har dog ændret sig, så disse antistofkombinationer har mistet effekt, og nye kombinationer forsøges udviklet til de seneste varianter.
• Senest har man godkendt nogle antivirale stoffer, der kan indtages oralt og ikke kræver indlæggelse. Stofferne har vist sig at kunne forhindre udvikling af indlæggelseskrævende sygdom og komplikationer, især hvis anvendt i de første dage af infektionen til individer med en høj risiko for alvorlig sygdom. I begyndelsen blev anvendt molnupiravir (Lagevrio®), dette er dog mindre virksomt mod de senest fremkomne virusvarianter. Aktuelt anvendes nirmatrelvir/ritonavir (Paxlovid®).

• COVID-19-vaccinen Comirnaty® fra Pfizer/BioNTech blev, som den første vaccine, godkendt til anvendelse i december 2020, og de første danskere blev vaccineret den 27. december 2020. Comirnaty®-vaccinen kom senere som en variantopdateret vaccine, som var tilpasset omikronvarianten, som danskerne blev tilbudt i efteråret 2022.
• I januar 2022 opnåede Modernas Spikevax®-vaccine godkendelse, og denne vaccine blev snart en del af det danske vaccinationsprogram. Denne blev også variantopdateret til omikronvarianten til brug i efteråret 2022.
• AstraZenecas COVID-19-vaccine Vaxzevria® kom til Danmark i februar 2022. Vaccinen blev kun anvendt i ca. en måned, hvorefter en række europæiske lande, herunder Danmark, pauserede brugen af vaccinen. I april 2022 blev vaccinen taget helt ud af det danske vaccinationsprogram pga. sjældne tilfælde af blodpropper.
• Jcovden® fra firmaet Janssen (også kaldet Johnson & Johnson-vaccinen) blev også anvendt i Danmark, men blev ligeledes trukket ud af det danske vaccinationsprogram i foråret 2022.
• Vaccinerne Novaxovid® fra firmaet Novavax CZ, VidPrevtyn Beta® fra Sanofi Pasteur og VLA2001® fra Valneva er også godkendt til anvendelse.

Det første tilfælde af COVID-19 blev påvist i Danmark den 26. februar 2020 hos en dansk mand, som havde været på ferie i Norditalien. De første mange hundrede tilfælde af COVID-19 blev netop importeret til landet af hjemrejsende skiturister fra Italien og senere fra Østrig. I anden uge af marts 2020 blev det konstateret, at der var udbredt smitte blandt personer, som hverken havde rejst i et land med forekomst af smitte, eller havde været i kontakt med personer, der var smittet med SARS-CoV-2. Kort tid efter blev de første patienter indlagt med alvorlig COVID-19-lungebetændelse.

Onsdag den 11. marts 2020 bebudede regeringen en omfattende nedlukning af landet, hvor:

• skoler, dagtilbud og institutioner blev lukket
• der blev indført et forsamlingsforbud, hvor der ikke måtte samles mere end 100 personer
• offentlige ansatte, som ikke havde ikke kritisk funktion, blev sendt hjem

Nedlukningen af Danmark var en såkaldt afbødningsstrategi. Formålet med en afbødningsstrategi er at kontrollere epidemien og dermed mindske presset på sundhedsvæsenet og navnlig på intensivpladser og respiratorer.

Den 11. marts var ligeledes dagen, hvor den første dansker døde efter smitte med coronavirus.

Den første bølge af epidemien i Danmark toppede i begyndelsen af april 2020. På dette tidspunkt var reproduktionsraten faldet til 0,6, og landet blev åbnet gradvist efter påsken. Den gradvise åbning skete med mange restriktioner og med et stærkt fokus på social distancering og håndhygiejne. En måned efter genåbningen, i maj 2020, var reproduktionsraten steget til 0,9. Over sommeren 2020 blev der kun rapporteret om få daglige COVID-19-tilfælde.

Fra september 2020 så man igen en stigning i smitten, der fortsatte frem til december 2020, hvor epidemien toppede med over 4.000 bekræftede tilfælde dagligt. I perioden var der en konstant positiv reproduktionsrate, hvor hver smittet smittede mere end én anden. Det nødvendiggjorde en ny nedlukning.

Fra foråret 2021 var Danmark hurtig til at vaccinere en meget stor del af befolkningen og kunne i løbet af sommeren åbne en lang række aktiviteter. Der var desuden internationalt fokus på at koordinere regler for såkaldte coronapas, der skulle tillade, at man igen kunne krydse grænser.

Tredje bølge ramte i efteråret 2021, hvor den nye omikronvariant af virus medførte udbredt smitte i befolkningen. Tredje bølge lagde dog ikke i samme grad som tidligere et pres på sundhedsvæsenet. Det skyldtes den høje tilslutning til vaccinationsprogrammet, og at risikoen for alvorlig sygdom ved smitte med omikronvarianten var mindre. Det førte til, at alle nationale restriktioner kunne ophæves pr. 1. februar 2022.

Globalt har flere lande lempet eller ophævet deres tidligere regler og påbud om fx anvendelse af mundbind, regler for afstand og behov for coronapas under rejser.