CFC er syntetisk fremstillede kemiske forbindelser med samme struktur som kulbrinterne metan eller ætan, men hvor brintatomerne er erstattet af klor- eller fluoratomer. Disse forbindelser er antropogene, dvs. menneskeskabte, og findes derfor ikke naturligt i vores omgivelser.

Faktaboks

Også kendt som

ChlorFluorCarboner, freon

Når CFC-gasser navngives, anvender man en talkode til at angive den nøjere struktur; eksempelvis er CFC-11 kode for CCl3F. Kommercielt og populært kaldes forbindelserne også for freon. Se også artiklen om ozonlaget, hvor flere CFC-gasser er oplistet.

Egenskaber og effekt

CFC er kemisk meget stabile, ugiftige, lugtfri og ikke-brændbare forbindelser. De har haft stor anvendelse som kølemiddel i køleanlæg, som drivmiddel i spraydåser og som hjælpestof ved fabrikation af skumplast.

Anvendelsen af CFC giver dog miljømæssige problemer, da de i stratosfæren spaltes af ultraviolet lys, hvorefter frigjorte klorradikaler katalyserer en uønsket nedbrydning af ozonlaget. Derfor søger man at begrænse anvendelsen af CFC-forbindelser, og i dag er de i meget stort omfang erstattet af andre stoffer; i spraydåser er de fx erstattet af butan.

I dag er anvendelsen af CFC således stærkt begrænset. Der er dog fortsat enkelte steder, hvor man endnu ikke har fundet alternativer. Det gælder fx i enkelte medicinske anvendelser samt særlige anvendelser som smøremiddel. I begge tilfælde er der tale om anvendelser af små mængder CFC.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig