Brown versus Board of Education
Domsafsigelsen sagen i Brown versus Board of Education of Topeka fastslår den 17. maj 1954:
"We conclude that in the field of public education, the doctrine of "separate but equal" has no place. Separate educational facilities are inherently unequal".
(Vi konkluderer, at princippet "lige, men adskilt" ikke hører hjemme i det offentlige uddannelsessystem. Adskilte undervisningsfaciliteter er i sin essens ulige).
Af /The Kinsey African American Art & History Collection.
Licens: CC BY NC SA 4.0

Brown v Board of Education er en amerikansk højesteretssag fra 1954, hvis afgørelse fastslog, at raceadskillelse i offentlige skoler var grundlovsstridig og derfor ikke måtte finde sted.

Faktaboks

Også kendt som

Brown versus Board of Education of Topeka

Sagen Brown mod Topekas skolekommission

Adskilte faciliteter er ulige

Siden USA's højesteret i 1896 knæsatte det såkaldte lige, men adskilt-princip i sagen Plessy versus Ferguson, havde mange sydstater haft raceadskillelse i skoler og flere andre offentlige faciliteter. Foranlediget af borgerrettighedsorganisationen NAACP besluttede højesteret nu enstemmigt med ni stemmer for og ingen imod, at adskilte faciliteter per definition var ulige, og at det var i strid med den amerikanske forfatnings 14. tilføjelse. Alle skoler skulle derfor integreres "hurtigst muligt”.

Oliver Brown og Thurgood Marshall

Faderen Oliver Brown valgte at sagsøge en lokal skole, som ikke ville lade hans sorte datter gå der og i stedet forsøgte at sende hende til en skole længere væk, hvor kun sorte amerikanere gik. Sagen blev i første omgang afvist, men sammen med en række andre lignende sager blev den præsenteret for højesteret i 1952, hvor en af advokaterne, der førte sagen var Thurgood Marshall. Han blev senere den første sorte amerikaner til at blive udnævnt som højesteretsdommer.

Domsafsigelsen

Højesteretsdommer Earl Warren argumenterede for, at en seperation af grupper i samfundet påvirkede individets muligheder negativt. I dette tilfælde var amerikanere med en anden hudfarve end hvid udsat for diskriminering, der påvirkede deres muligheder for at opnå succes på lige fod med hvide amerikanere.

Afskaffelse af raceadskillelsen

Dommen blev set som inspiration til datidens borgerrettighedskamp for afskaffelse af raceadskillelse i alle dele af det amerikanske samfund ikke kun i offentlige skoler.

Fordi dommen blev bedt implementeret “hurtigst muligt”, argumenterede modstandere for, at der ikke var en fast deadline for implementeringen. Fraværet af denne faste tidsfrist resulterede imidlertid i, at det tog mere end ti år, før den institutionaliserede raceadskillelse var afskaffet i alle delstater.

Voldelige protester

Der udbrød voldelige protester, da en gruppe sorte teenagere (kendt som Little Rock Nine) forsøgte at tilmelde sig en hvid high school i Little Rock, Arkansas, i 1957. Da gruppen blev nægtet adgang til skolen, valgte daværende præsident Dwight D. Eisenhower at sende amerikanske tropper ind og overtog kommandoen over statens nationalgarde, så eleverne kunne blive indrulleret på skolen.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig