Belgien har to separate teaterkulturer, en fransksproget mod syd og en flamsksproget mod nord.
Belgien blev gennem 1970'erne og 1980'erne omdannet til en forbundsstat med en dobbeltorganisering: dels 3 geografiske regioner: Flandern i nord med ca. 6 mio. indbyggere, Vallonien i syd med ca. 3½ mio. indbyggere og Bruxelles med ca. 1 mio. indbyggere og dels 3 sprogligt baserede Fællesskaber: det flamsk-, det fransk- og det tysksprogede. Kultur, herunder teater, hører hjemme under Fællesskaberne. Af teatre er kun nationaloperaen Théâtre Royal de la Monnaie/De Munt i Bruxelles stadig en national institution.
Belgien blev selvstændigt i 1830. Opstanden mod det hollandske overherredømme startede 25. august efter en opførelse af D-F-E Aubers opera La Muette de Portici på Théâtre de la Monnaie, hvor den patriotiske duet i 2. akt ‘Amour sacré de la patrie’ opflammede publikum til at gå på gaden og gennemføre en borgerlig revolution. Det var politisk teater med en umiddelbar effekt.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.