Ballebjerg

Bakkelandet på Nordøen er formet af gletsjerne, der som en bulldozer under den seneste istid har skubbet jordmasser sammen til store og små morænebakker. Ismasserne fra Skandinavien kom i løbet af istiden sandsynligvis fra tre uafhængige isfremstød, der alle bevægede sig hen over det nordlige Samsø.

Klinterne ud mod havet har afsløret ledeblokke, der stammer fra tre forskellige, skandinaviske bjergegne. Fra Osloområdet i Norge er der fundet rombeporfyr. Fra fjeldene sydøst for Sveriges største sø, Vänern, er der fundet kinnediabas. Og fra Østersøregionen syd for Ålandsøerne kommer den teglrøde bjergart rød østersøkvartsporfyr.

Efterfølgende blev der ved isens afsmeltning skabt brusende regn- og smeltevandsstrømme, der med deres kræfter har dannet lange, dybe kløfter eller skår ned gennem morænebakkerne og videre ud til havet.

Fra Ballebjerg fører stejle stier ned over bakkerne til kysten og havet mod vest. Stranden er stenet, og havet gnaver sig fortsat ind i bakkerne, så der dannes høje og nøgne klinter. Her passerer marsvinene, som har en af deres vigtigste trækruter mellem Kattegat og Lillebælt.

Nogle steder i Nordby Bakker bliver de fladeste bakker stadig dyrket, men de fleste områder er i dag græsningsoverdrev som her ved Ballebjerg. Geologien bidrager sammen med Samsøs beliggenhed i det nedbørsfattige og solrige Storebæltsklima, at området på især de sydvendte bakkeskåninger er prydet af en varieret, artsrig og sjælden flora, der normalt kræver et fastlandsklima for at trives.

Jordbunden er sandet og udpint, og blomsterfloret består i det sene forår og tidlig sommer af tørketålende planter som hjorterod, gul evighedsblomst, tjærenellike, bakkenellike og blodrød storkenæb.

De tørre overdrev tiltrækker især sommerfuglearter som stor bredpande blåfugl, den store sortåret hvidvinge, okkergul randøje og okkergul pletvinge. Overdrevene er også yngleområde for den ret sjældne grønbroget tudse, der på Nordsamsø har sin nordligste udbredelse i Europa.

I det mærkværdige ottekantede udsigtstårn på toppen af Ballebjerg er der i det nederste rum en plancheudstilling, der fortæller om om bakkens historie. Ballebjerg blev erhvervet af den initiativrige gårdejer Morten Madsen (1849-1935) fra Nordby. Han ønskede, at udsigten fra bjerget skulle kunne nydes og være tilgængelig for alle i byen. I 1920 finansierede Madsen selv opførelsen af det såkaldte "Ballebjergtårnet". Tårnet blev hurtigt et populært sted at nyde solnedgangen over Kattegat.

Morten Madsen aftjente sin værnepligt ved Livgarden i København, og her stod han vagt på Amalienborg Slotsplads netop den dag, Christian 10. blev født. Da kongen og dronningen besøgte Samsø i 1928, tog de naturligvis til det nye tårn på Ballebjerg, hvor Madsen stolt fortalte dem om sin vagt ved kongens fødsel.

Før sin død modtog Morten Madsen Dannebrogordenen, og der er opstillet en mindesten ved tårnet til hans ære. Under 2. verdenskrig blev tårnet brugt som luftmeldetårn, og i 1963 fik Nordby Sogns Borgerforening overdraget området af Morten Madsens arvinger, og siden har foreningen passet og plejet tårnet. Frivillige hejser på skift Dannebrog på toppen af Ballebjerg på alle officielle flagdage. Samsø Kommune har sammen med en flok robuste gutefår styr på veje og stier samt græs og anden plantevækst.

• Samsø
• Issehoved
• Nordby