Bab al-Mandab

Strædet er ca. 32 km bredt og er opdelt i to kanaler af den yemenitiske ø, Perim. Den vestlige kanal er ca. 26 km bred og ca. 300 meter dyb, mens den østlige kanal er ca. 3 km bred og kun 10-20 meter dyb.

Bab al-Mandab er kendetegnet ved komplekse strømforhold, uforudsigelige vinde, koralrev og sandbanker. En stærk bundstrøm strømmer sydpå fra Det Røde Hav over den undersøiske tærskel eller højderyg, Hanish Sill. Hanish Sill ligger nær Bab al-Mandab og har en dybde på omkring 137 meter.

På grund af højt saltniveau flyder dette vand sydpå, mens en overfladestrøm fra Adenbugten flyder ind i Det Røde Hav.

Om sommeren kan der opstå tre niveauer, hvor det koldere og mindre saltholdige vand fra Adenbugten omkranses både foroven og forneden af varmt, saltholdigt vand, der flyder sydpå.

Med Suezkanalens åbning i 1869 voksede Bab al-Mandabs strategiske betydning som den korteste vandrute mellem Middelhavet og Det Indiske Ocean. Det betød øget opmærksomhed fra kolonimagterne. Briterne havde etableret sig i Aden i 1839, og tog efterfølgende kontrol med Perim og Sokotra.

I 1899 indgik briterne en aftale med Egypten om kontrol over Sudan (en aftale kaldet Anglo-Egyptian Condominium Agreement), der sikrede britisk kontrol over strædet.

I forbindelse med overdragelsen af Perim til Sydyemen i 1967 udtrykte den britiske udenrigs- og Commonwealth-minister, George Brown, et ønske om at give FN kontrol over Perim i erkendelse af Bab al-Mandabs strategiske betydning. Dette var der ikke opbakning til, men i 1967, i forbindelse med afslutningen af Seksdageskrigen, understregede FN nødvendigheden af at garantere fri navigation i området (Resolution 242).

Bab al-Mandeb hører ikke under én territorial magt.

Yemen og Djibouti har underskrevet FN's Havretskonvention. Nær Djiboutis kyst og ca. 16 km syd for Perim ligger en øgruppe kaldet De Syv Brødre (eller Sawabi/ Seba Islands) bestående af seks mindre øer. Øerne er klippefyldte og stort set uden vegetation. De er omgivet af et rigt marint miljø.

I 1999 indgik Yemen og Eritrea en aftale efter en periode med militære fjendtligheder på grund af uenighed om den maritime grænse mellem de to lande.

Selvom strædets smalle bredde betyder, at fartøjer skal passere gennem tilstødende staters territorialfarvand, gælder det juridiske princip om transitpassage for Bab al-Mandeb i henhold til artikel 37 i FN's Havretskonvention.

En stor del af olieeksporten fra Den Persiske Golf transporteres igennem Bab al-Mandab.

I første halvdel af 2023 passerede omkring 9,2 millioner tønder olie dagligt gennem Bab al-Mandab og Suezkanalen. Det udgjorde cirka 9 % af den globale efterspørgsel. Samlet passerede omkring 15 % af den globale skibshandel gennem området.

Den intensive transport af olie via Bab al-Mandab udgør en risiko for lokalbefolkningen i området, der i høj grad lever af fiskeri.

Området har været plaget af pirateri, særligt fra Somalia. Der er også en trussel fra søminer.

Flere lande, herunder Kina, Frankrig, Japan, Italien og USA har militære baser i Djibouti, mens Tyrkiet, De Forenede Arabiske Emirater og Storbritannien har baser i Somalia. Disse baser støtter flådeoperationer i området. Emiraterne har også en tilstedeværelse på den yemenitiske ø Perim.

I november 2023 opbragte houthierne skibet Galaxy Leader og har efterfølgende gennemført over 100 angreb med missiler og droner på den civile skibstrafik i området. Dette førte til en mere end halvering af skibstrafikken i området i 2024.

• olie (historie)
• havret
• sørøveri
• Yemens historie
• Yemens historie efter 2011