Athen

Athenerne er meget bevidste om deres historie, sprog og religion. 400 års tyrkisk besættelse, konstant vesteuropæisk indblanding, importerede kongefamiliers og politiske lederes misrøgt af magten har skabt grundlag for en udbredt antistatslig holdning og et tæt familiesammenhold.

På trods af at mange tidligere illegale indvandrere har fået opholds- og arbejdstilladelse, findes der fortsat illegale indvandrere, der arbejder på det sorte arbejdsmarked i og omkring byen. Et afrikansk-asiatisk bolig- og forretningskvarter er skudt op i byens centrum i Kerameikos-området.

Siden begyndelsen af 1990’erne har der været et fald i indbyggerantallet i Athens center og bykommune, der i 2011 havde ca. 664.000 indb.

Athen er center for administration, handel, service, import og industri. Industrien er karakteriseret ved små og mellemstore enheder, og selvom den fra 1970'erne begyndte at flytte ud, ligger en stor del af landets industrivirksomheder og beskæftigelse fortsat i hovedstadsregionen. Beskæftigelsesstrukturerne er formelt set stive, men reelt fleksible bl.a. pga. en betydelig sort økonomi, lave lønninger og illegal udenlandsk arbejdskraft.

De vigtigste produktioner er inden for beklædnings-, fødevare- og metalproduktionsområdet. Mange tunge industrier fra 1960'erne er forblevet i den vestlige bydel omkring Elefsina og Aspropirgos, fx stålværk, olieraffinaderi, skibsværft samt papir- og gødningsindustri. Industribeskæftigelsen i Athen faldt betydeligt fra 1980'erne, mens den steg på landsplan. Offentlig og privat administration voksede, navnlig efter Grækenlands indtrædelse i EU og den øgede eksport og handel med EU-landene.

En stor del af landets BNP produceres i hovedstadsregionen, herunder dele af fremstillingsproduktionen, service, inkl. hotel og restauranter og landets finansielle service. Turismen er omfattende.

Efter Beiruts sammenbrud som finanscenter i 1980'erne som følge af borgerkrigen i Libanon og de efterfølgende uroligheder er flere finansvirksomheder flyttet til byen. Siden midten af 1990'erne er der sket en betydelig privatisering af ofte store offentlige virksomheder i byen.

Athen har mange højere uddannelsesinstitutioner, bl.a. flere universiteter, hvoraf det ældste blev grundlagt 1837. Flere uddannelsesreformer har siden 1990'erne øget antallet af mellemuddannelser og almindelige arbejdsmarkedsuddannelser. Der er en udbredt privat uddannelsessektor.

Hovedstadsområdet har i mange år haft et vidtstrakt, men utilstrækkeligt vejnet med kun få store ring- og udfaldsveje. Op til OL i Athen 2004 finansierede EU og den græske stat en omfattende modernisering og udbygning af byens infrastruktur fra nye vejsystemer og kollektiv trafik til nye informations- og kommunikationssystemer.

Siden slutningen af 1990'erne er der blevet bygget nye store ring- og motorveje omkring Athen.

Athen har et trelinjers elektrisk metrosystem (i daglig tale benævnt ilektrikos), der drives af selskabet STASY S.A. Metroen er opstået omkring den oprindelige jernbanelinje Piræus-Athen fra 1869, der indtil elektrificeringen i 1904 havde damplokomotivdrevne tog. Den første metrolinje er blevet udvidet flere gange; sidst i 1957 til en 26 km lang bane mellem Piræus og Kifisia i nord. Siden begyndelsen af 1990'erne er der blevet bygget to nye linjer til metrosystemet (Attiko Metro). Der er tale om Athens største byggeprojekt og arkæologiske udgravning nogensinde.

Athens banegård er opdelt i to afdelinger, en for den smalsporede Peloponnesbane og en for den nordlige Larissabane, der forbinder Athen med Thessaloniki og det øvrige Europa. Athens lufthavn, Ellinikon, fra 1938 10 km sydøst for centrum, har længe været for lille til den voksende turiststrøm, så en ny international lufthavn, Eleftherios Venizelos, er åbnet (2001) 25 km øst for byen med en kapacitet på 50 mio. passagerer om året. Det gamle lufthavnsområde er først omdannet til olympisk center og senere til park.

Byens drikkevand kommer fra Marathonsøen og fra Mornosfloden ved Delfi hhv. 50 km nordvest og 120 km vestnordvest for Athen. Kloaksystemet er gammelt og utilstrækkeligt, og rensningsanlæggene er små, hvorfor urenset spildevand i belastede perioder ledes direkte ud i bunden af Den Saroniske Bugt. Et nyt stort rensninganlæg er i 1990’erne blevet opført på øen Psittalia ud for Piræus.

Athen forsynes med el fra naturgas- og oliefyrede kraftværker ved Piræus og Lavrio samt fra brunkulsfyrede værker ved Kozani i Nordgrækenland. Et stort naturgasprojekt med gas fra Rusland via rørledning gennem Bulgarien til Athen samt en gasterminal i Piræus skal øge energiforsyningen og begrænse luftforureningen.

I perioden 1970-90 blev byens bilpark firedoblet til 1,1 mio. svarende til knap halvdelen af landets biler, og 1991-2001 øgedes bilparken til 1,6 mio., svarende til 54 biler pr. 100 indb. Privatbilismen udgør, trods ny metro, nyt regionaltogssystem, nye miljøvenlige busser og nye grønne gågader, ³/₄ af byens samlede trafik, og de daglige trafikpropper skaber megen ventetid.

I centrum er trafikken tættest; siden midten af 1980'erne er den blevet begrænset; på lige datoer må kun biler med lige nummerplader køre og omvendt. Omlægningen af forretningstider efter vesteuropæisk mønster uden middagslukning har ligeledes lettet trafikken. Luftforurening er et alvorligt problem for hovedstaden og optræder som en giftig, gullig sky, "nefos", klemt inde af de omliggende bjerge.

Athen har tempereret klima med milde vintre og tørre, varme somre. Hedebølger forekommer, når "livas"vinden bringer varm luft fra Sahara; modsat bringer "meltemi"vinden i juli-august frisk luft fra nord. Regn forekommer i vinterhalvåret, men nedbørsmængden er en af de laveste i landet.

Bybilledet domineres af den antikke bys kalkstenshøje, først og fremmest Akropolis (156 m), men også Nymfernes Høj, Musernes Høj, Pnyx, Agorahøjen og Areopagos umiddelbart vest herfor.

Det moderne Athen er en ensformig og tætbebygget betonby med lige, smalle gader, der er domineret af livlig handel og mange små dagligvare- og specialforretninger.

Den ældre og renoverede del af byens centrum, Plaka, med bl.a. Det Danske Institut, ligger umiddelbart nordøst for Akropolis og er karakteriseret af nyklassicistiske huse, taverner, eksklusive boligområder og det spændende, genoplivede håndværks- og markedsområde Monastiraki. Her findes basaragtige gader, der er præget af specialforretninger, og et loppemarked.

Mellem Sintagmapladsen og Omoniapladsen ligger bl.a. universitetet, akademiet og nationalbiblioteket, der er tegnet af de danske arkitektbrødre Christian og Theophilus Hansen. Den nyere del med moderne forretningscenter ligger længere mod nord og omkring Kolonakipladsen mod nordøst. Bebyggelsen her er en blanding af kontor- og beboelsesbyggeri i beton og store, smukt renoverede nyklassicistiske bygninger, der ofte huser banker og offentlige institutioner.

Athens latinerkvarter ligger i Exarchiaområdet nordøst for centrum og rummer bl.a. et teknisk universitet. Bag Det Panathenske Stadion sydøst for centrum, hvor de første moderne olympiske lege blev afholdt 1896, ligger det rolige kunstnerkvarter Mets.

Rige forstæder som fx Kifisia og Ekali og nye middelklassekvarterer som Chalandri og Melissia ligger i Athens nordlige udkant. Langs kysten ved Den Saroniske Bugt findes grønne boligområder, fx Glyfada og Voula.

Det ældre industriområde ligger parallelt med den gamle hovedgade mellem Athen og Piræus sydvest for centrum; de nyere som Votanikos og Peristeri findes i byens vestlige del, vest for jernbanelinjen og nord for Piræus.

Athen har kun få grønne områder; i centrum findes Nationalparken med parlamentsbygningen ved Sintagmapladsen og det tilstødende møde- og udstillingscenter Zappio.

Det Panathenske Stadion ved den grønne Ardittoshøj og Athens første kirkegård udgør små oaser. Likavittoshøjen træder med sine 275 m tydeligt frem nordøst for centrum. De fleste parker danner ramme om årligt tilbagevendende sommerfestivaler af politisk-kulturel karakter, heriblandt Singroulunden, universitetets campus i Zografou og skydebaneområdet i Kesariani samt Áreosparken nord for nationalmuseet.

I perioden 1830-1930 var den græske arkitektur præget af en romantisk nyklassicisme. Slottet, der nu huser parlamentet, blev opført 1836-42 af den tyske arkitekt Friedrich von Gärtner. Læs mere om Athens nyere arkitektur.

Den antikke by, som ligger under det moderne Athen, skabtes ved en sammenslutning af flere landsbyer i 700-t. f.Kr. Stedet har dog været beboet fra stenalderen (3000-t. f.Kr.) og har siden bronzealderen været den mest betydningsfulde lokalitet i Attika. Læs mere om oldtidsbyen Athen.

• Athens historie i oldtiden
• oldtidsbyen Athen
• Athens historie i byzantinsk tid
• Athens historie efter 1453
• Europas hovedstæder