Anjalankoski er en by og kommune i Södra Finlands län med 16.930 indbyggere (2006).
Byen opstod ved to fosser i elven Kymijoki, der leverede vandkraft til byens betydelige træforædlings- og papirindustrier. Byen har også foder-, metal- og maskinindustri. I Anjalankoski kommune ligger herregården Anjala (se Anjalaforbundet), og på herregården Wredeby udarbejdedes i 1917 Finlands grundlov.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.