Anders Fogh Rasmussen

Anders Fogh Rasmussen blev i sin gymnasietid medlem af Venstres Ungdom og stiftede Liberal Ungdom som modtræk mod venstreorienteringen efter 1968. I årene 1974-1976 var han formand for Venstres Ungdom, inden han i 1978 blev cand.oecon. fra Aarhus Universitet og medlem af Folketinget. Med sine kun 25 år var han da tingets yngste medlem.

Da der i 1982 blev dannet en borgerlig regering under ledelse af den konservative statsminister Poul Schlüter og med deltagelse af Venstre, blev Fogh Rasmussen partiets finanspolitiske ordfører, og i en stor del af karrieren har han netop haft økonomi og skattepolitik som centrale omdrejningspunkter. Som 32-årig blev han i 1985 Venstres næstformand (under Uffe Ellemann-Jensens formandskab), hvor han satte gang i en modernisering af Venstres partiorganisation og en dybtgående idépolitisk debat og oprustning.

I 1987 blev Fogh Rasmussen udnævnt til skatteminister, og med overtagelsen af Økonomiministeriet i 1990 blev han en af Schlüter-regeringens mest centrale aktører. Bl.a. blev han Danmarks forhandler af Den Økonomiske og Monetære Union.

Anders Fogh Rasmussen led nederlag i 1992, da et folketingsflertal mente, at han havde givet Folketinget ufyldestgørende og ukorrekte oplysninger. Han var uenig, men gik af som minister, idet han ikke ønskede at sætte regeringens liv på spil. Da en socialdemokratisk ledet regering under Poul Nyrup Rasmussen efter Tamilsagen overtog magten i januar 1993, blev Fogh Rasmussen som politisk ordfører i årene 1992-1998 Venstres spydspids i oppositionen.

Undervejs i sin politiske karriere foretog Fogh Rasmussen overraskende skift. Mens han i 1970'erne ønskede et regeringssamarbejde mellem Socialdemokratiet og Venstre for at løse Danmarks problemer, blev han i 1980'erne — under indflydelse af nyliberale strømninger i USA — bannerfører for en liberal oprustning og gjorde Socialdemokratiet til Venstres hovedmodstander i dansk politik. Det kulminerede i 1993 med udgivelsen af det ideologiske kampskrift Fra socialstat til minimalstat.

I 1998 erkendte han som nyvalgt formand for Venstre, at slaget om magten stod på den politiske midte. Han nedtonede liberalistiske mærkesager og styrede ind på en midtsøgende kurs, som placerede Venstre som garant for velfærdsstatens/velfærdssamfundets udvikling med forslag om bl.a. øgede midler til ældrepleje og sygehuse. Samtidig udfordrede han Socialdemokratiet på temaer som valgfrihed, retspolitik, skattestop og indvandringspolitik.

Ved valget i 2001 vandt Venstre en jordskredssejr, og i sin første regeringsperiode som statsminister for VK-regeringen satsede Anders Fogh Rasmussen på at realisere sine valgløfter på disse nøje udvalgte områder. Efter valget i 2005 satte han uddannelse, forskning og innovation på dagsordenen for at ruste Danmark til globaliseringens udfordringer, ligesom han gjorde øget beskæftigelse — med flere indvandrere i job — til en vigtig prioritet.

En velfærdsreform indgået i foråret 2006 betød, at pensions- og efterlønsalder fremover blev hævet for at kunne øge arbejdsudbuddet. Som næste træk gjorde Fogh Rasmussen en kvalitets- og servicereform af den offentlige sektor til en mærkesag. Udenrigspolitisk traf han i begyndelsen af sin regeringsperiode en kontroversiel beslutning om at lade Danmark indgå i Irakkrigen, men i modsætning til statsledere i udlandet udviklede beslutningen sig ikke til at blive en stor belastning for regeringslederen. Som politiker var Fogh Rasmussen med til at ændre det politiske landskab i Danmark og gjorde bl.a. Venstre til landets største parti. En position, som Socialdemokratiet ellers havde haft siden 1920'erne.

Flere års spekulationer om Anders Fogh Rasmussens kandidatur til topposter inden for EU og NATO fik en ende, da han selv – efter adskillige gange at have nægtet at kommentere over for presse og offentlighed – den 2.4.2009 erklærede sig som kandidat til posten som NATOs generalsekretær, en stilling, han blev udnævnt til to dage efter.

Den 5.4.2009 overdrog han Statsministeriet til den nyudnævnte statsminister, daværende finansminister og næstformand i Venstre, Lars Løkke Rasmussen. Kort herefter, 7.4.2009, blev Fogh Rasmussen slået til ridder af Dannebrogordenens storkors. Anders Fogh Rasmussen overtog formelt posten som NATOs generalsekretær den 1.8.2009. Han beholdt posten, indtil han den 1.10.2014 blev afløst af Norges tidligere statsminister Jens Stoltenberg.

Efter at have forladt NATO-posten grundlagde Anders Fogh Rasmussen i 2014 firmaet Rasmussen Global.

• NATO
• statsministre i Danmark
• Venstre
• Danmark i Irakkrigen 2003-2007
• Danmark i Afghanistan 2001-2021
• Danmarks historie efter 2000

• Hjemmeside for konsulentfirmaet Rasmussen Global