Alexandre Dumas (den ældre)

Dumas var vittig, generøs og flittig. Han skrev mere end 300 værker, romanerne ofte i samarbejde med et helt team. Dumas slog igennem på teatret allerede i 1829 med Henri III et sa cour (Henrik d. 3. og hans hof), der skabte fransk romantiks vigtigste teatergenre, det historiske drama. Nu huskes han især for sine romaner (skrevet i 1840-1855), som for det begejstrede franske publikum blev indbegrebet af den historiske roman.

Kendt og elsket er Les Trois Mousquetaires (1844, på dansk De tre musketerer, 1846) fra Ludvig 13.s tid. For sig selv står mesterværket Le Comte de Monte-Cristo, (1845-1846, på dansk Greven af Monte-Cristo, 1845-1846), der skabte en moderne myte om hævneren, der genopretter den sociale orden. Dumas' betydning for den europæiske folkelige roman kan ikke overvurderes.

I modsætning til Walter Scott tager Dumas let på beskrivelserne af gamle sager. Til gengæld skaber teaterskrædderens sikre hånd med få streger en visuel atmosfære, der får personer og steder til at træde levende frem. Fortælleren driver dialog og handling af sted i et opskruet tempo, så det er ikke mærkeligt, at Dumas' romaner så ofte er blevet filmatiseret. Politisk var Dumas republikaner; hans budskab er enkelt: Leve den store sensuelle lidenskab og det generøse engagement!

Umiddelbart før sin død skrev Dumas en 1150 sider stor kogebog, Grand dictionnaire de cuisine, som udkom posthumt i 1872. Skrevet i en underholdende, anekdotisk og polemisk stil har den fået stor udbredelse til trods for mange kuriøse eller fejlagtige oplysninger. En forkortet udgave, som alene omfattende originalens kogebogsafsnit, udkom i 1882. Den var redigeret af Dumas’ ven Joseph Vuillemot. Denne Petit Dictionnaire holdt sig i trykken i mere end 50 år i mange oplag. En engelsk udgave ved Louis Colman udkom i 1958.

• fransk litteratur
• romantik
• roman