Aktion 1005, Sonderaktion 1005, kodebetegnelse for de tyske forsøg på at opgrave og destruere samtlige lig fra indsatsgruppernes og udryddelseslejrenes massehenrettelser for derigennem at slette alle spor efter de nazistiske ugerninger. Desuden var aktionen et forsøg på at løse de fatale hygiejnemæssige problemer, de mange overfyldte massegrave afstedkom. Aktion 1005 påbegyndtes i juni 1942 under ledelse af SS-Standartenführer Paul Blobel, der gennemførte nogle af de første afbrændingsforsøg i udryddelseslejren Chełmno i Polen. Proceduren skulle sikre kremering af ligene, knusning af større ikke-brændte knoglestykker og efterfølgende spredning af asken i bl.a. søer og floder. Arbejdet med opgravningen af ligene blev foretaget af fanger.
Forstå aktuelle begivenheder

Krigen i Ukraine
Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion af landet den 24. februar 2022. Baggrunden for krigen var Ukraine-konflikten, der havde stået på siden 2013.

Mellemøsten i krig
Få overblik over vigtige personer, begivenheder, krige og konflikter i Mellemøsten lige nu.

Kernevåben
Kernevåben er masseødelæggelsesvåben bestående af en kerneladning og et fremføringsmiddel. Kernevåben indgår i overvejelserne om et fælleseuropæisk forsvarssamarbejde.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.