AUKUS (Australien, UK og USA) er en forsvars- og sikkerhedspolitisk aftale mellem de tre nævnte lande, som blev offentliggjort i september 2021. Aftalen startede som en strid om, hvem der skal bygge en række nye U-både til det australske forsvar. Australien havde indgået en kontrakt med Frankrig men ophævede denne uden forudgående varsel for i stedet at placere ordren i USA og Storbritannien, hvilket gav anledning til stor vrede fra fransk side, herunder hjemkaldelse af landets ambassadører i USA og Australien til konsultationer. Aftalen har udviklet sig til et egentligt samarbejde om forsvar og sikkerhed i den sydasiatiske region, som Kina har reageret skarpt imod. Boris Johnson har bedyret, at der ikke er tale om et fjendtligt skridt imod Kina, men han har samtidig kaldt det en gennemgribende strategisk reorientering af Storbritanniens strategi og nægtede at svare på et spørgsmål i det britiske parlament om, hvor Storbritannien vil stå i en eventuelt optrappet konflikt om Taiwan.
Forstå aktuelle begivenheder

Krigen i Ukraine
Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion af landet den 24. februar 2022. Baggrunden for krigen var Ukraine-konflikten, der havde stået på siden 2013.

Mellemøsten i krig
Få overblik over vigtige personer, begivenheder, krige og konflikter i Mellemøsten lige nu.

Kernevåben
Kernevåben er masseødelæggelsesvåben bestående af en kerneladning og et fremføringsmiddel. Kernevåben indgår i overvejelserne om et fælleseuropæisk forsvarssamarbejde.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.